101 / 633
Staten og Lavene
91
Det var en absolut Nødvendighed at skyde en Bresche i
Lavenes Magt, saafremt alt nyt ikke skulde lukkes ude.
Da Chancerne for at faa et fortrinligt fremmed Haand-
værkerelement til Landet frembød sig, satte Christian den
Fjerde al Kraft ind paa at skabe Betingelser for dets Op
tagelse i det danske Samfund. Gennem Forordninger om
Lavene lykkedes det at faa en værdifuld Forøgelse af
Haandværkerstanden. Der er næppe Tvivl om, at de
fremmede Haandværkere var en økonomisk Gevinst for
Landet, selv om Kongens Planer med Hensyn til deres
Indsats var fantastiske og forvirrede. Linierne i
Kongens Lavspolitik var derfor trukket rigtigt og
klogt op. Paa den anden Side regnede han ikke
med, at vel vilde de fremmede gerne se Lavenes
Magt brudt, for at de selv kunde slippe ind, men var de
der først, ønskede de dem opretholdt. Ogsaa Svendene
vilde have Lav, idet en ærlig Gesell holdt det for en
Skam at arbejde et Sted, hvor der ingen var. I Tiden til
omkring Enevælden fulgtes officielt Forordningerne fra
19/6
1613 til
26/8
1622, hvis Bestemmelser indgik i Recessen
af
27/2
1
643. Det var dog ogsaa kun officielt. Man maa
ikke tro, at Lavenes Ordning nøje kom til at svare til
Forordningernes Bogstavlyd. Det var saa langt fra Til
fældet, fordi Magistraterne, der skulde konfirmere de
res Vilkaar, ikke holdt sig den kongelige Befaling efter
rettelig. Vi finder derfor en Række Lavsbestemmelser, der
imod Forordningen indeholdt Krav om ægte Fødsel, Læ
rebrev og Mesterstykke; andre gik endda endnu videre.
Som kommunale Myndigheder maatte Magistraterne
være mod Lavenes Afskaffelse. Disse havde givet By
samfundet en fast Struktur, som gjorde det overskueligt
og let at administrere. Desuden var Haandværksmestrene
ikke uden Indflydelse i Raadene, og de var selvfølgelig
interesserede i at opretholde Lavene. Ogsaa det domi
nerende Element, Købmændene, ønskede dem bevaret,