100 / 633
•90
Staten og Lavene
nes Nedlæggelse har betaget«, hedder det i Forordn in
gen, da maa ved Haandværkssammenkomster aldeles in
tet sluttes om Varernes Køb og Salg, uden dette sker efter
særlig kongelig Befaling. Til Gengæld skal Haandvær-
kerne ogsaa beskyttes mod Optrækkeri fra anden Kant,
idet der paalagdes Byernes Magistrater at sætte Takst paa
fersk Oksekød, saltet og tørret Fisk, tyndt 01 og groft
Brød.
Den
26/8
1622 udstedtes en Række Friheder til dem, der
vilde bosætte sig i Købstæderne, ogsaa Udlændinge. Det
første Aar, de var etableret, skulde de ikke svare borger
lig eller kongelig Tynge. Særlig privilegeret blev de, der
forarbejdede Manufakturvarer af Uld, Bomuld, Silke eller
Kamelhaar, Svær, Harnisk, Pistoler, Musketløb og Spo
rer. Disse Haandværkere fik
6
Aars Skattefrihed. Hvis
de kom ind i Riget inden 3 Aar efter Forordningens Ud
stedelse, maatte de, naar de havde Lyst, atter drage bort
uden Afkortning i deres Formue og maatte gøre Testa
mente til Fordel for deres Børn.
Samme Dag udkom tillige en Forordning om, at
Haandværkere, der kom ind i Riget, ikke maatte fortræ-
diges. Hos mange »fornemme« Nationer brugte man ikke
Lærebrev mere, siger det kongelige Brev, og et saadant
maa heller ikke af fordres her. Den i Følge Forordningen
af
10/12
1621 foreskrevne Antegnelse hos Oldermanden
skal nu helt bortfalde. De Haandværkere, der ønskede
at nedsætte sig, skulde blot lade deres Navne indtegne
hos Borgmestre og Raad og tilsende Oldermanden en
Meddelelse derom.
Som man vil se, er Kongens Stilling overfor Lavene
nøje bestemt af hans merkantile Synspunkter1). Der
er ikke noget specielt planløst i hans Lavspolitik, som det
er den gængse Opfattelse blandt danske Historikere2).
*)
Erslev:
Aktstykker. I. p. 212, 219. Det fremgaar heraf, at det
er Kongen, der er primus motor i hele denne Lavspolitik.
2) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, p. 71.