102 / 633
92
Staten og Lavene
selv om man var imod deres Prisaftaler. Der var
mange Grunde for dem dertil. Først og fremmest
sikrede Lavsordningen dem Herredømmet i Raadene,
idet Haandværkerne var udelukket med den Begrun
delse, at de ikke kunde sidde i disse, hvis Pligt
det var at overvaage, at Lavene i deres Prisansættelse
traf Ret og Billighed. Dertil kom, at havde man ikke
Lav, nedsatte der sig en Række Haandværkssvende, der
ikke svarede Skat og Tynge, hvorved Skattetakseringen
kom til at hvile haardere paa de skatteydende, hvis Kreds
da blev mindre, og fra et Købmandssynspunkt var Lave
nes Stagnation heller ikke nogen større Ulykke; man
kunde jo altid udefra skaffe sig de fornødne Varer. Naar
de danske Haandværkere ikke selv fremstillede saadanne,.
faldt der som Regel en større Handelsfortjeneste af. End
videre maatte Købmandsstanden som Helhed være imod
Kongens Manufakturpolitik, der var Hovedaarsagen til
alle de lavsfjendtlige Foranstaltninger. Da denne havde
den største Indflydelse i Raadene, støttede de ganske n a
turligt Lavene i deres Bestræbelser for at omgaa de konge
lige Forordninger. Ogsaa direkte ydedes der dem Bistand
gennem talrige Protester mod Forbudene og Monopo
lerne.
Trods al Kongens Møje blev Resultatet af hele hans
Politik over for Lavene derfor ikke saa stor, som han sik
kert selv havde ventet. Da han imidlertid allerede i Slut
ningen af 1620’erne var klar over, at »Manufakturpoli-
tiken« i første Omgang var slaaet fejl, tabte man ogsaa
fra Kronens Side Lysten til at forfølge Lavene med Baal
og Brand. De fik derfor efterhaanden Lov til at leve
deres eget indre Liv under mindre kontrollerede Former
end hidtil. Dette hang maaske ogsaa sammen med, at
Kongen nu stadig maatte henvende sig til Byerne for at
anmode om Forstrækninger til Dækning af Udgifterne
ved hans militære Politik, og i Raadene var Haand-