103 / 633
Staten og Lavene
93
værkernes Indflydelse siden 1625 stadig stigende. Man
satte derfor Kikkerten for det blinde Øje, ialtfald over for
de store Købstæder; hvor Haandværket betød mindre,
haandhævede man langt kraftigere Forordningerne. Dels
var der mindre at risikere, dels var det af Betydning for
Haandværkets Vækst i saadanne Byer, at der blev lagt
saa faa Hindringer i Vejen som mulig for de Mestre, der
vilde nedsætte sig.
Paa endnu et Punkt greb Kronen ind over for Haand
værket. Man afgrænsede skarpt Haandværkernes Virk
somhed til det rent haandværksmæssige. Det var
dem ellers i de større Byer forbudt at drive Han
del, da denne udelukkende var forbeholdt Købmæn
dene, medens dette ikke lod sig gennemføre i de
smaa. Imidlertid er der næppe Tvivl om, at denne Be
stemmelse er blevet overtraadt; den
19/8
1636 udgik der
saaledes Forbud imod, at Haandværkerne i Odense drev
Handel.
Med Lavenes Ophævelse 1613 bortfaldt tillige den rent
lavmæssige Beskyttelse, som Kronen tidligere havde ydet
Købstadhaandværkerne. Dette gav sig Udslag i, at den
Række Forbud, der tidligere var udstedt mod Landsby-
haandværkerne, der flyttede til Byen, helt ophørte; nu
stilledes der blot den Betingelse, at de skulde søge Borger
skab.
Kronen greb dog ogsaa efter 1613 regulerende ind.
I en Del Provinsbyer bestemmes Antallet af Bagere,
Skræddere, Skomagere og Snedkere. Lavenes Ophævelse
maa derfor ikke opfattes som en fuldstændig Frigivelse
af Haandværket, der stadig var underlagt Statsmagtens
Kontrol.
Forholdsvis roligt gled Tiden for Lavene i Christian
den Fjerdes sidste og Frederik den Tredies første Rege-
ringsaar. Den økonomiske Misère, Landet befandt sig i,
gav dem gode Kaar. Initiativet var slaaet ned; til atter