HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Staten og Lavene

der byggede paa den økonomiske Udvikling og krævede

Manufakturernes Blomstring, og mange Haandværkere

var afgørende slaaet igennem. Lavene fik som Følge af

den levende Mistillid, Enevælden nærede til dem, i det

store og hele Lov til at beholde deres lokale Karakter.

Her var et Omraade, hvor den ikke ønskede at cen

tralisere. Jo mere lokalt bestemt de var, desto lettere

var det at komme uden om dem. Den bundne Næring

blev derfor ikke mere udstrakt, end den var før Ene

vælden. Den Planløshed og Forvirring med Hensyn til

fri og ikke fri Næring, der saa grelt træder frem navnlig

i det 19. Aarhundrede i Købstæderne, skyldes saaledes,

at man af Uvilje mod Lavene ikke i sin Tid foretog en

Centralisation her som paa saa mange andre Omraader.

Merkantilismen var først og fremmest interesseret i

Produktionen, og Lavenes Omformning i merkantilistisk

Aand viste sig tydeligt i den Række Lavsartikler, der u d

kom i Aarene efter 1681. I disse indførtes regulerende

Foranstaltninger vedrørende Produktionen, deriblandt

Forbud mod Indførsel af alle deVarer, man mente kunde

fremstilles i selve Landet. Haandværks- og Industripoli

tik gik fra nu af Haand i Haand, idet alle de Lav, der

havde større eller mindre Muligheder for Industrialise

ring eller større Drift, og her da navnlig de store Bygge

lav, nu af Staten betragtedes som en mindre Industri, der

var Genstand for dennes regulerende Indgriben paa sam

me Maade som Manufakturerne.

Man maa efter 1681, naar man taler om Lav, i Virke

ligheden drage en Skillelinie mellem dem, der var af et

mere industrielt Tilsnit, og dem, der var af mere under

ordnet Betydning, set fra et Produktionsstandpunkt, saa

som Bager-, Slagter- og Bryggerlavene. De første, hvoraf

flere efterhaanden gik over til at blive betragtet som rene

Industrilav, kom til at leve under samme Betingelser som

Manufakturerne, medens de sidste dannede en Klasse for