Staten og Lavene
99
sig. ’De ikke industrielle Lav beholdt længere de gamle
Lavsformer, blandt andet fordi Staten ikke i den Grad
interesserede sig for dem som for de andre, og det er
karakteristisk, at deres Lavsartikler, navnlig Bestemmel
serne
0111
Forholdet til Fagets Arbejdere, ikke er særlig
detaillerede.
I Firserne fik mange Fag nye Lavsartikler efter An
modning af Politikommissionen, da en Del af dem bekla
gede sig over, at de blev ganske ruinerede, saafremt der
ikke blev forundt dem saadanne. De nye Bestemmelser var
ikke særlig godt gennemtænkte. For Begeringen maatte
det gælde om hurtigst muligt at faa skabt en indfødt
Arbejderstand, idet det var en sørgelig Kendsgerning, at
langt det største Antal Svende var vandrende tyske Ge
seller, der efter nogen Tids Forløb forlod Landet. Allige
vel indeholdt de fleste Lavsartikler Bestemmelser om, at
Mestrene, mest af Billighedshensyn overfor Svendene,
ikke maatte holde mere end halvt saa mange Drenge som
Svende. Herved umuliggjordes den hurtige Opblomstring
af en Haandværkerstand, som var Betingelsen for at
kunne skabe det, man ønskede, en national Industri.
Ogsaa paa et andet meget vigtigt Punkt indeholdt mange
af de ny Lavsartikler Bestemmelser, som var ganske øde
læggende. For at blive Lavsmester maatte en Haandvær-
ker først have arbejdet et vist Antal Aar som Svend, der
efter et Aar som Mestersvend. Nu nægtede Mestrene at
antage saadanne, idet de hævdede, at de ikke behøvede
dem, men den, der vilde være Mestersvend, maatte
søge Arbejde hos Enkerne. Magistraten var fuldt ud
opmærksom paa det uheldige heri, da det begrænsede
Tilgangen, idet mange Svende, som havde været
8
—20
Aar i Udlandet, blev udelukket. Deres Tal er meget ste
get, »hvilket er Hans Kongelige Majestæts allernaadigste
Vilje og Intention med Laugenes Forandring«, skrev Ma