104 / 633
94
Staten og Lavene
at optage en kraftigere Manufakturpolitik manglede man
Kapital. Og som altid havde Lavene en god Tid, naar
Manufakturerne havde en slet.
Enevældens Indførelse bragte ingen kendelig Fo ran
dring; snarest synes Lavene at være blevet væsentlig styr
ket i Tiden lige efter det politiske Systemskifte. De Til
løb, der gjordes i de nye Kollegier, til at foretage en om
fattende Revision af Lavsartiklerne, var ganske betyd
ningsløse. Dette er ikke vanskeligt at forklare. Der var
stadig Dødvande indenfor Erhvervslivet, og Lavene var
derfor mindre udsat for Angreb fra Statsmagtens Side.
Og den enevældige Konge, der skyldte Københavns Bor
gere Tak for den værdifulde Bistand, disse havde ydet
ham, nærede sikkert ikke noget Ønske om paa dette Punkt
straks at lægge sig ud med Borgerskabet. Det maa. nem
lig erindres, at Lavene stadig havde en værdifuld Støtte
i Magistraterne, der var Tilhængere af Lavsinstitutionen.
Ret længe varede Freden dog ikke. F ra omkring Nyt-
aar 1665 oprettedes i København en Række Manufaktu
rer. Flere af dem fik Privilegier, som direkte eller indi
rekte havde en Brod mod Lavene1). Samtidig laa Kronen
i stadig Krig med disse, fordi de Gang paa Gang nægtede
at optage nye Mestre og af al Kraft generede de konge
lige Haandværkere, naar de i Perioder, hvor de ikke
var beskæftigede for Kronen, søgte Arbejde ude i Byen2).
I 1681 satte da det store Angreb paa Lavene ind. Dei
nedsattes det Aar en Kommission, som efter kongelig Be
faling tog Lavsspørgsmaalet op til Behandling. I en Skri
velse af
14/12
til Kongen gav den Forslag til en Forordning
')
Se om disse Manufakturer: Københavns Diplomatarium
VI. 16/i
2
1664,
18/n
1665,
10U
1668,
18/e
&
23A
1670,
29/a & 27ø
1671,
2A, 19/e &
7 n
1672,
4A
1673,
10U,
37 *, '/»
&
27i2
1674,
8/ 7
1675,
16/s
1676,
U U &
27 n 1677.
2) Smstds. ls/o 1661, 12/ 2, 12/s & 18/s 1668,
1/ t ,
27<t & 13/ø 1669,
1V5 & 74 1675, 279, 28/ø & Vio 1680, 17
/s, 11¡4,
25/ø, 7 u & 7 u 1681.