115 / 633
Staten og Lavene
105
Drenge1). Retten til at ernære sig uden om Lavene ud
straktes 25. April 1685 til Arbejderne ved Holmen og Ma
rinen og »andre fattige Mænd og Kvinder«, der fik Lov
til at arbejde uden Hjælp for sig selv eller deres Kam
merater2). Samtidig indskrænkedes Lavenes Ret til at
jage efter Bønhaser3), idet saadan Jagt ikke maatte finde
Sted uden først at være tilkendegivet Politimesteren. Tøj
husets Arbejdere fik 16904) Tilladelse til at arbejde i de
res Hviletimer, og de militæres Rettigheder fastslaas og
udvides yderligere ved Fdg. af 10. Marts 1725 og en
Række følgende Forordninger.
Allerede i Christian den Fjerdes Tid var der, omend i
ringe Udstrækning, givet Bevillinger paa Bekostning af
Lavene. Det saakaldte Frimesterskab har saaledes sine
Rødder langt tilbage i Lavstiden. Efter 1681 tiltog Fri-
mesterskabet, og efter 1713 blev det yderligere udviklet,
sikkert ikke uden Forbindelse med den Fattigdom og
Nød, der herskede efter Pesten, som havde hærget Køben
havn. Det var mange, der vilde i Lavene, umuligt at be
tale de store Indtrædelsespenge, og ved Forordning a f
23. Oktober 1713 blev der foruden Ordre om Begræns
ning af de ovennævnte Udgifter, givet Tilladelse til at
ansætte en eller to Frimestre ved Lavene i København,,
paa samme Vis som det i længere Tid havde været Til
fældet i Hertugdømmerne. Officielt blev denne Ret til
Frimesterskab ophævet ved Rescript af 1. April 1729, i
Forbindelse med Trangen til Haandværkere efter den
store Ildebrand 1728, samtidig med at Adgangen til La
vene gjordes betydelig lettere, idet det skulde være til
strækkeligt for at blive Lavsmester at dokumentere, at
man var sit Fag voksent. Ydermere fik ved Rescript af 28-
’) Fdg. 28/io 1684.
2) Se ogsaa Fdg. 2/s 1685.
s) 9/s 1689.
4) Fdg.
8U
1690.