117 / 633
Staten og Lavene
107
For ikke at sætte Haandværkere udenfor de Privilegier,
Lavene nød, bestemtes det ydermere ved Rescript af
6
.
November 1747, at Provinshaandværksmestre maatte,
naar de forlangte det, indtræde i de københavnske Lav,
saafremt de ved Attest fra Stedets Øvrighed beviste, at
de havde vundet Borgerskab, og fremvist forsvarligt
Mesterstykke. Der opstod derved de med København
associerede Lav. Dette havde i Virkeligheden en ikke
ringe Betydning, idet Svende fra Provinsen nu skulde
regnes for Lavssvende og kunde rejse, baade i Riget og
udenlands, og tage Arbejde uden at blive forment Adgang.
Lavene udvidedes nu fra at være et særlig københavnsk
Fænomen til at omfatte hele Landet, noget de københavn
ske Haandværkere saa paa med alt andet end Glæde.
Kun for Mestre og Svende, der kom fra Byer, hvor der
intet Lav var, var Tilgangen lukket. En Svend, der kom
fra et saadant Sted, maatte først staa en vis Tid i Fo r
bundt, før han kunde faa Adgang til at nyde lige Ret
tigheder og Løn med de »rigtige« Lavssvende.
Paa samme Maade som Mestrene, havde S v e n d e n e
deres Organisation, Broderskabet kaldet. Dette, der havde
Lavskarakter, var i lige saa høj Grad en Tvangsorgani
sation som Nutidens Fagforeninger. Paa den anden Side
tilhørte Datidens Mestre og Svende samme Klasse. Fler
tallet af Svendene havde oprindelig Haab om selv at blive
Mestre, hvorved Klassekampsmomentet gjorde sig min
dre stærkt gældende.
Svendeorganisationerne var af fuldkommen internatio
nal Karakter med et vist Ceremoniel, der hørte »Zunften«
til. For overhovedet at faa Lov til at gælde for »ærlig«
Svend, var det nødvendigt, at en Lærling lod sig gøre til
Svend »paa gammeldags Maner« med Behøvlen eller hvad
der nu hørte Faget til. Det hjalp ikke, at Forordningen