111 / 633
Staten og Lavene
101
Mestersvend et Aar1). Hallen fik Overopsyn med Varer
og Mesterstykker. Staten opkastede sig med andre Ord
til Herre over Funktioner, Lavene før alene eller i For
bindelse med Magistraten havde taget Vare paa.
Tekstilindustrien var den Erhvervsbranche, der kræ
vede den største Finansiering. Dens Udøvere stod sta
dig ordnede i Lav, Tøjmager-, Silke- og Linnedvæver-
lavet. Disse Lavsmestre var ofte langt fra kapitalstærke
nok, til for egen Regning at holde Bedriften i Gang, og
allerede omkring det 18. Aarhundredes Begyndelse træf
fer vi en hel ny Produktionsform med uden for Lavet
staaende Kapitalister som Ejere af Raastofferne eller af
Produktionsmidlerne eller af begge Dele. I Forordningen
af
6/7
1705 reguleredes dette Forhold fra Statsmagtens
Side. Silkevæverne fik da nye »forbedrede« Lavsartikler,
og i disse anførtes, at Kræmmere og andre, der vilde gøre
Forlæg, frit maatte lade opsætte saa mange Væve, de
vilde, og uden Afgift indføre raa og uforarbejdede Varer.
Dog maatte de kun sætte Mestre derpaa, derimod ikke
Svende og Drenge. Disse Fag blev Kærnen i de saakaldte
seks Fabrikslav.
I hvor høj Grad denne Arbejdsform har været benyttet,
savner vi nu Materiale til at bedømme, overdreven kapi
talstærkt har det danske Samfund jo aldrig været, og
Krigene i Aarhundredets Begyndelse fremmede ikke
Landets Velstand. I 1737 oprettedes et Magasin for Uld,
Silke og andre Varer, hvor Producenterne kunde faa af
sat deres Produkter. Direktionens Instruks fremhævede,
at Magasinet var oprettet for at træde i formuende Køb
mænds eller Entreprenørers Sted, hvilket kunde tyde paa,
at Arbejdsformen med private Kapitalister som Forlæg
gere da ikke har været meget anvendt. Staten havde dog
ikke tænkt sig at optræde som Tekstilindustriens eneste
J) Raadstue Arkiv. Kommerce Kollegiet 1704 — 8. Indstilling af ls/a
1704.
K
øb enhavn s
K®MMUNEBI8U0TEKE&