95 / 633
Staten og Lavene
85
Aktionen mod et enkelt Lav i 1507 maatte falde uhel
digt ud. Den satte ind paa et Tidspunkt, da Borgerstan
dens Magt var i stærk Vækst, og Kærnen i denne var
stadig Haandværkerne, der sluttede op om det betrængte
Lav, da de saa deres egne Interesser truede. Betyde
lig mere alvorlig for Lavene var Situationen i 1526, da
Frederik den Første med et Slag ophævede dem alle. Bag
denne Foranstaltning har sikkert den danske Adel staaet.
Der stod dengang en bitter Kamp mellem Adel og Bor
gerskab om Magten, ogsaa indenfor Handel og Haand-
værk. Adelen vilde ikke finde sig i, at Lavene hæv
dede deres Eneret, undtagen paa ganske enkelte Ar
bejder, som Landsbyhaandværkerne havde Lov til at
lave, men søgte at faa Haandværkerne samlet om
deres Godser ude paa Landet. Den økonomiske Ud
vikling var imidlertid Byerhvervene gunstig, og Lavene
stod Stormen igennem. Omkring Aarhundredets Midte
havde de i alt væsentlig genvundet deres gamle Magt.
Recessen af 1558 blev den officielle Rettesnor for Fo r
holdene under Lavene. Den satte Grænser for de værste
Misbrug, men blev ikke overholdt.
Saa var der Fred en halv Snes Aar, men derpaa blus
sede Striden mellem Staten og Lavene paany op. I Mid
delalderen havde de trods Gnidningerne været en af
Statsmagten velanset Institution. Igennem dem kunde
man ved Fastsættelse af Takster regulere Priserne og ved
at give dem en vis Jurisdiction over Fagenes Udøvere,
Mestre, Svende og Drenge sikre Roen i Staten, hvis spar
somme sociale Opgaver de tillige for en Del varetog. Men
da Nytiden satte ind med en rigere Udvikling, sprængte
den Lavsrammerne. Lavene maatte være interesseret i faa
Udøvere, medens Udviklingen krævede mange, for at
Samfundet kunde blomstre. Deraf opstod Konflikterne i
Aarhundredets første Halvdel mellem dem og Konge
magten. De gik imidlertid i første Omgang af med Sej-