Previous Page  94 / 633 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 633 Next Page
Page Background

84

Staten og Lavene

en meget kraftig monopolistisk Aand. Korruptionen

og Koteriet florerede livligt inden for dem. De be-

herskedes helt af Mesterklikker, der gjorde alt, hvad

der stod i deres Magt for at begrænse Kredsen og holde

andre ude, og intet Middel skyede de. For den fattige var

det nu næsten umuligt at blive Lavsmester paa Grund af

Bekostningen ved Indtrædelsen i Lavet. Ved en Række

Bestemmelser af restriktiv Art og ved hemmelige Aftaler

søgte man i det store og hele at begrænse Tilgangen

til væsentlig at omfatte Mestersønner, Svigersønner

og Mesterenkers Mænd. Da var det, at Kong Hans

i 1507 greb ind og med et Slag ophævede alle Skomager­

lav i Riget. Dette Skridt blev ganske uden Betydning.

De levede videre og Misbrugene med dem. Hvor lidt

Kong Hans Indskriden mod Skomagerlavene virkede, har

vi et glimrende Bevis for i Aalborg Skomagernes Skraa

af 1509. I denne gives der nøje Regler for hvilke mæg­

tige Omkostninger, der var forbundet med Indtrædelse.

Den, der ønskede at blive Lavsmester, skulde tre

Gange bede derom paa Lavsbrødrenes Stævne. Første

Gang han bad, skulde han give en Tønde 01, anden Gang

skulde han give en Tønde 01 og gøre Mesterstykke, og

tredie Gang stille to Lavsbrødre i Borgen for sig, skænke

fire Mark til at læse Messer for og traktere de andre,

naar de samledes til Lavsmøder, indtil en ny blev optaget.

Skønt Drukkenskab var strafbart efter Skraaen, var

det en meget bekostelig Affære for den nye Lavsbroder,

paa Grund af den noget ejendommelige Maade man defi­

nerede Drukkenskab paa. Drukken regnedes kun den

Broder for at være, der »spyver før vi drikke sam­

mens«. Ogsaa Drenge, der kom i Lære, skulde give Kende

Kost eller Læregilde, saa alt var gjort, hvad der kunde

gøres for at begrænse Tilgangen, og det to Aar efter, at

Lavet officielt var ophævet1).

*)

Algreen-Ussing:

Bidrag til Lavsudgifternes Historie i Dansk Uge­

skrift 1843. II. 61. p. 134 og

Muller:

Laugsvæsen pag. 23—24.