94 / 633
84
Staten og Lavene
en meget kraftig monopolistisk Aand. Korruptionen
og Koteriet florerede livligt inden for dem. De be-
herskedes helt af Mesterklikker, der gjorde alt, hvad
der stod i deres Magt for at begrænse Kredsen og holde
andre ude, og intet Middel skyede de. For den fattige var
det nu næsten umuligt at blive Lavsmester paa Grund af
Bekostningen ved Indtrædelsen i Lavet. Ved en Række
Bestemmelser af restriktiv Art og ved hemmelige Aftaler
søgte man i det store og hele at begrænse Tilgangen
til væsentlig at omfatte Mestersønner, Svigersønner
og Mesterenkers Mænd. Da var det, at Kong Hans
i 1507 greb ind og med et Slag ophævede alle Skomager
lav i Riget. Dette Skridt blev ganske uden Betydning.
De levede videre og Misbrugene med dem. Hvor lidt
Kong Hans Indskriden mod Skomagerlavene virkede, har
vi et glimrende Bevis for i Aalborg Skomagernes Skraa
af 1509. I denne gives der nøje Regler for hvilke mæg
tige Omkostninger, der var forbundet med Indtrædelse.
Den, der ønskede at blive Lavsmester, skulde tre
Gange bede derom paa Lavsbrødrenes Stævne. Første
Gang han bad, skulde han give en Tønde 01, anden Gang
skulde han give en Tønde 01 og gøre Mesterstykke, og
tredie Gang stille to Lavsbrødre i Borgen for sig, skænke
fire Mark til at læse Messer for og traktere de andre,
naar de samledes til Lavsmøder, indtil en ny blev optaget.
Skønt Drukkenskab var strafbart efter Skraaen, var
det en meget bekostelig Affære for den nye Lavsbroder,
paa Grund af den noget ejendommelige Maade man defi
nerede Drukkenskab paa. Drukken regnedes kun den
Broder for at være, der »spyver før vi drikke sam
mens«. Ogsaa Drenge, der kom i Lære, skulde give Kende
Kost eller Læregilde, saa alt var gjort, hvad der kunde
gøres for at begrænse Tilgangen, og det to Aar efter, at
Lavet officielt var ophævet1).
*)
Algreen-Ussing:
Bidrag til Lavsudgifternes Historie i Dansk Uge
skrift 1843. II. 61. p. 134 og
Muller:
Laugsvæsen pag. 23—24.