92 / 633
82
Staten og Lavene
men i Løbet af forholdsvis kort Tid har Magistraterne
og derigennem Statsmagten faaet Haand i Hanke med
dem og derved givet dem det officielle Præg, de bibe
holdt lige op til deres Ophævelse i 1857. Grunden hertil
maa søges i den Monopolstilling med Hensyn til visse
Arbejder og deres Pris, som Lavene tilrev sig. Magistra
terne maatte hindre, at de trak Forbrugerne op, og
drage Omsorg for, at hver Vare fik sin
pretium justam,
sin passende Pris. Dette medførte en stadig Indblanding
i og Kontrol med deres Forhold; noget der efter-
haanden udviklede sig til en detailleret Regulering
ogsaa af selve Arbejdsforholdet. Til Gengæld for den
Frihed, man berøvede Lavene i deres Dispositioner, gav
man dem det Monopol paa Arbejde, som de havde til
stræbt. I Kong Eriks Privilegier af 15. Februar 1422
fastsloges, hvad Udviklingen allerede forlængst havde
gjort til Coutume, at ingen maatte bruge anden Nærings
vej end den, hans Lav medførte.
Men samtidig hermed mistede Haandværkerne deres
Indflydelse paa Byernes Styrelse, denne gled nu helt over
til Købmændene. Magistraten havde faaet overdraget T il
synet med Lavene, og for at kunne gøre dette tilstrække
ligt effektivt blev det i de samme Privilegier bestemt, at
ingen aktiv Haandværker maatte have Sæde i Magistra
ten. Denne Bestemmelse, der rent socialt placerede
Haandværkeren i anden Række, vedblev at gælde indtil
Udløbet af det 18. Aarhundrede. Hvor meget man dog
stadig regnede med Lavene som Repræsentant for Byerne
ved Siden af Magistraterne, ses af, at endnu ved Prins
Frederiks Hyldning blev Fuldmagten for København af
24. Juli 1542 givet af Borgmestre og Raad i København
og af alle Lavsoldermænd.
Fra første Færd har Lavene søgt at udnytte deres Mono
pol, dels ved en ivrig Forfølgelse af Bønhaser og Fuskere,
der gik dem i Bedene, dels ved at gøre Kredsen af Me