93 / 633
Staten og Lavene
83
stre saa eksklusiv som mulig. For at blive Mester skulde
man være en »ærlig« Mand, det vil sige ægtefødt og i
Stand til at dokumentere, at man havde ført en sædelig
Vandel, havde staaet sin Læretid ud, og lavet saavel
Svende- som Mesterstykke. Kravet om Geburtsbrev ude
lukkede paa Forhaand de uægtefødte fra Lavene, og For
dringen om den sædelige Vandel var ofte et kærkomment
Paaskud til at holde mangen god Haandværker ude. Tal
rige er de Eksempler, man har paa, at en saadan forfulgt
»usædelig« Haandværker har maattet føre store Kampe
med Lavet og først er blevet optaget, naar Sagen er kom
met for Borgmestre og Raad. Det er da ofte blevet k lar
lagt, at Beviserne har været i den Grad mangelfulde,
at det kun havde været Ønsket om at holde Supplikanten
ude, der har været det afgørende, derimod ikke den sæde
lige Vandel.
Et langt kraftigere Vaaben havde Lavene dog til at
begrænse Tilgangen i de Indtrædelsespenge, der fordredes
af den nye Mester, for at han kunde komme i Lav. I P ri
vilegierne af 1422 fastsattes de til samme Størrelse, som
det, der skulde gives til Byen, »da han vorder Bymand og
ej mer«. Hvis noget »Embede« satte sig herimod, skulde
Borgmestre og Raad have Ret og Pligt til at skride ind.
Fra det 15. Aarhundrede var denne Strid om Udgifterne
ved at komme i Lav permanent, lige saa længe Lavsinsti
tutionen bestod. I Christoffer af Bayerns Stadsret af
14/10
1443 fastsattes, at den, der vilde indtræde i et køben
havnsk Lav, ikke maatte give over een Øre Pendinge,
hvis han var født i Byen, medens den udenbys fødte som
Maximum maatte give det samme, som det kostede ham
at løse Borgerskab. Disse Bestemmelser er aldrig blevet
overholdte, og heri maa søges Aarsagen til den første
bitre Strid mellem Lavene og Staten i Begyndelsen af det
16. Aarhundrede.
Paa det Tidspunkt var Lavene gennemtrængt af