158 / 633
148
Frederik VII’s Våbensamling på Christiansborg
veret, beder jeg om, at corpset vilde bemyndige nogen til at
modtage disse sager til tøihuset og m eddele m ig en quittering
for sammes modtagelse.
Såvidt m ig er bekjendt, findes i hele tøihusets sam ling kun
4 å 5 orientalske våben, im edens at der i det ethnographiske
museum findes 4 å 500 stykker. Jeg vilde foreslaa, at man
for tøihusets sam lings vedkomm ende aldeles opgav de orien
talske våben og afgav de faae stykker, man har heraf til det
ethnographiske museum. Om et par andre ligeså grundede
ombytninger skal jeg senere i roligere tider indkomm e med
forslag om og beder blot at man vil erindre at man har er
holdt . . . . «
Da våbensam lingen skabtes i 1830’erne (og også
denne sam ling skylder Thom sen sin tilblivelse)1) fa s t
slog man, at den skulde rumm e europæiske våben fra
k rud tets opfindelse, og da der allerede fandtes en del
orientalske våben i de sam linger, hvo raf den opstod,
blev disse våben udskilt og afleveredes i 1838 til det etno
grafiske museum . Under sam lingens noget løse og alt
andet end museumsmæssige ledelse i de følgende år, m å
det ikke undre, at der nu atter på denne tid fand tes gen
stande deri, som ikke hø rte hjemm e der; men til trods
for, at det kun drejede sig om nogle enkelte genstande,
havde Thomsens årvågne øjne altså opdaget dem.
Som nævnt sorterede den historiske våbensam ling
under artillerikorpset, og naturligvis havde m an under
krigen slet ikke tid til at tage sig af forøgelserne. R u st
mester Georg Christensen blev beo rd ret til at modtage
og afgive kvittering for grevinde Danners gave, men dens
indføjelse i museet m åtte vente, til samme ru stm ester i
70’ernes begyndelse foretog en ændring af den historiske
våbensam lings opstilling.
En følge af, at artilleriet adm in istrerede sam lingen
blev også, at der i sam lingens arkiv intet som helst spor
1)
Se Otto Smith: Chr. IV’s tøjhus. Kbh. 1926. Særtryk af »Før
og nu«, pag. 366.