164 / 633
154
Frederik VIFs Våbensamling på Christiansborg
kongens død? Det synes næsten umuligt! Men n å r m an
betænker, at kongens oldsagssam ling i det samme tidsrum
nåede en størrelse af 6600 num re, hvoraf flere ganske
vist hørte til større samlede fund, synes det ikke u tæ nke
ligt, at virkelig hele kongens oprindelige våbensam ling
fandtes på F rederiksborg før 1859 og ødelagdes ved
branden, så at den efterladte sam ling virkelig var n y
skabt.
Desværre oplyser kongens kataloger intet som helst om
genstandenes proveniens. Kun i enkelte tilfælde anføres
højtstående personer som givere. At en bølge af sympati
efter slotsbranden h a r skyllet et utal af gaver ind i ko n
gens nye sam linger, må anses for givet, og selv til danske
i fjerne egne h a r sympatien b red t sig; thi n å r en række
genstande ses at stamme fra Bali, komm er m an neppe
uden om, at giveren var den Mads Lange, som vi, takket
være dr. K rarup-N ielsen, nu h a r så godt kendskab til1).
Men hvem h a r været kongen behjæ lpelig med den
videnskabelige ordning og katalogisering, der absolut var
på højde med, hvad man den gang vidste? Thom sen
kan det ikke have været. Dels kan m an med nogenlunde
sikkerhed sige, at han kendte meget lidt til kongens sam
linger, før han i 1864 fik dem overdraget, dels var hans
viden i etnografiske spørgsmål neppe stor. Kan det m u
ligvis tænkes, at etnografisk museum s egentlige leder, j u
stitsråd G. L. S teinhauer, h a r gået kongen til hånde?
Kendskabet til sådanne genstande var på den tid ikke
særlig stort, og det private sam lerinitiativ var endnu så
ringe, at det næsten gør denne tanke sandsynlig.
Men d e e u r o p æ i s k e v å b e n , som navnlig den h i
storiske våbensam ling profiterede af? Ja, her kan det si
ges straks, at denne sam ling — i hvert fald for den ældste
dels vedkommende — var af langt ringere kvalitet. Dens
største værdi lå, som allerede tidligere bemæ rket, i en
*) Mads Lange til Bali. Kbh. 1925.