Previous Page  162 / 633 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 162 / 633 Next Page
Page Background

152

Frederik VIFs Våbensamling på Christiansborg

get tilbage at ordne for den flittige kon feren tsråd . Det

kan ses af et brev, h an den 17. august sendte grevinde

Danner. Samme brev giver iøvrigt nogle udmæ rkede

streger i tegningen a f Thomsens videnskabelige portræ t.

Nådige grevinde!

Jeg har altid antaget det for museernes p ligt og m indste

skyldighed imod de, der ved gaver eller på anden måde un­

derstøtter de offentlige sam linger, såvidt mulig at sørge for,

at hvad der erholdes, frem stilles og sees af publicum.

Det er også frem deles m in grundsætning, og jeg handler

derefter, men netop om fanget og størrelsen af F rederik VII’s

sam linger giør det vanskeligt for m ig at opfylde denne pligt.

Jeg arbeider hver dag herm ed såvel i oldsags museet som i

det ethnographiske museum, men jeg seer, at det kun går lan g ­

som t dermed, thi jeg måe for at vinde plads foretage store

om flytninger, og der vil gåe længere tid hen, inden jeg kan

fuldstændig vise den forbedring museerne har fået ved Deres

nådes gave.

Jeg har aldrig befattet m ig med at give bidrag til bladene,

men jeg troer det er en slags industri, der drives af personer,

der fåe en lille betaling for hver nyhed, de leverer. Dette måtte

de nu gjerne, når de blot grundede disse på indhentet, sandt

og nøjagtigt kundskab om sagen.

Jeg læser for exempel, at Frederik VIFs våbensam ling er

fordelt im ellem oldsags museet og tøihuset, m edens at det

ethnographiske museum (dog) næsten har fået ligeså stor en

portion, og Rosenborg nogle enkelte stykker. Dette har man

ej bemærket, uagtet den chinesiske general for elefantgarden,

som m inister Råsløf bragte til F rederik VII, og den japanske

kriger i forbindelse med flere ridetøier ret længe betragtes med

interesse af publicum, som veed, de er komm en fra Frederik

VIFs sam linger til det ethnographiske museum.

Museet på trappen i nr. 7, de ..d is k e oldsager, er nogen ­

lunde i stand, derved tror jeg at have vundet en hel sal. Om

sommeren gåer det meget godt, men om vinteren må man

så . . . opvarme trappen.

Flensigten med dette brev er en dobbelt, nem lig at sige Deres

nåde, at uagtet det går langsom t med den nye forandrede op ­

stilling, går det dog, og dernæst at jeg hverken direkte eller

indirekte har andel i avisartiklen.«