Frederik VII’s Våbensamling på Christiansborg
157
Udskiller m an im idlertid de falske våben af de
grupper af kongens samling, som nationalmuseets
2. afdeling og den historiske våbensam ling nu ejer,
bliver der dog nogle hund rede våben tilbage, som h a r a f
gjort værdi, ikke m indst for sidstnævnte sam ling. N a
tionalmuseet fik jo udelukkende æ ldre våben, og bland t
disse vrim lede det med forfalskninger.
Til slut skal anføres endnu et brev fra grevinde D an
ner til kon ferensråd Thom sen. Det angår ganske vist ude
lukkende oldsagssam lingen, der kun løseligt er berø rt i det
foregående; men det slutter sig på den anden side nøje
til den øvrige korrespondance, der h a r dannet grundlaget
for denne fremstilling.
Paris, d. 9/3 65.
Bedste Hr. Conferentsraad!
Efter nu at have været i »St. Germain« er det en Trang
for m ig at give Dem en lille Beretning om hvorledes at jeg
har funden den, af den elskede Høisalig Konge skjænkede
Samling. Som De vel veed er det gam le Slot i en faldefærdig
Tilstand, og det undergaaer derfor en gjennem gaaende Istand
sættelse, som efter Prof. Millets Mening — Architecten som
forestaaer Arbeidet — om trent vil m edtage 15 Aar, efter de
Midlers Forhold som blive andvendte dertil. Dette har im id
lertid ikke forhindret at man har begyndt Opstillingen af Mu
seet i den saakaldte »Ludvig den Helliges Festsal«; der var
mange Haandværkere og det Hele saae uhyggeligt ud, ad sk il
lige Montere med Sager deels fundne i forskjellige Dele af
Frankrig, deels hjembragte af den Officer som har været ud
sendt for at sam le Motiverne til »Cæsars Historie« som i disse
Dage her udkommer. De Danske Sager vare opstillede midt i
Salen paa en meget fordringsløs Maade og det synes som om
tman] var m eget uklar over deres egentlige H istorie men
Monsieur Blanne (?) som jeg traf under Monsieur Rosignols
Fraværelse sagde m ig at man har til Hensigt at udstyre Gaven
paa en elegantere Maade, og han selv er i Begreb med at ud
give et Værk angaaende de Fund som benævnes ved Navnet
Gallo Romains. F orøvrigt har Slottet stor H istorisk Interesse,