St. Jørgens Mark, Solbjerg By og Nyby Ladegaard
163
havde. Denne gam le Afgift var 1551 henlagt til Byens
Befæstning, og Borgerne var meget m isfornøjede med, at
Magistraten 1573 fik den. E fter at et Kongebrev 1578
havde indskæ rpet Pligten til at betale Afgiften, gik den
tabt for M agistraten i den store K ritik over denne 1580.
I de følgende halvandet Hundrede Aar kæmpede Borg
mester og Raad derefter med vekslende Held for at be
holde denne Accise og erobre den tilbage, n aa r den gik
tabt. At den var E rstatn ing for Em d rup og dette igen
for Nyby Ladegaard, blev im idlertid hu rtig t glemt.
Nyby Ladegaards Jo rde r h a r formentlig strak t sig i
Øst til Bulowsvej, begrænsedes i hvert F ald i Nord af
Ladegaardsaaen, i Vest og Syd af Solbjerg Mark. E fter
Udsæd og Avl, hvorom vi h a r aarlige Beretninger i Lens
regnskaberne, synes Gaarden at have været ca. 1/3 saa
stor som den senere »ny store Ladegaard« (den nuvæ
rende), der sammenlagdes 1623 af Nyby Ladegaard, Sol
bjerg By (8 Gaarde å 8 Tdr. Landg ilde-H artko rn ) og de
Arealer af Københavns Mark, som Staten købte, da de
ydre Fæ stningsvæ rker anlagdes 1620—24. Desuden h e n
lagdes til den ny Ladegaard 1623 den nuvæ rende Bispe-
eng', som Staten købte af Bispestolen for Ganløse Konge
tiende. Denne Eng var givet til Bispestolen 1561, indtil
hvilket Aar den hø rte til U tterslevgaardene, og dens gamle
Navn var indtil da G ie v e h o l m e n . Det H jørne af Ut-
terslev Mark, hvo raf Gieveholmen (Navn af samme Rod
som Navnet p aa Gudinden Gevn = Gefion) var en Del,
synes i gammel T id at have været et helligt Sted. Hylte-
broen (over Ladegaardsaaen ved dens Udløb af L er
søen) m inder ved sit Navn formentlig om en lille Lund
her, og Sokkelund Herreds Th inghus laa dér, i hvert Fald
en Tid, til det 1673 flyttedes til Sokkelund Syd for Bud-
dinge. Bispebjerg var Galgebakke dertil. Var det gamle
Støvnæs Th ing her?