HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

St. Jørgens Mark, Solbjerg By og Nyby Ladegaard

161

Grænse mod F rederiksberg . Derved gik disse Arealer helt

tabt for Byen. Th i denne var fra gammel Tid et isoleret

Samfund med eget Styre og navnlig egen Retspleje. Som

det udtales i et kgl. Reskript af 15. Ju li 1635: Slottets

Beboere hø rer under Sokkelund Herred, ikke under Kø

benhavns Ju risd ik tion , »efterdi Slottet udi samme Herred

er liggendes«. Kongen og hans E jendom var udenfor

Byen. Dette gamle Privilegium , Byens Selvstyre, er Skyld

i, at F rederiksberg, hvis Jo rde r tilhørte Staten, ikke kom

til at tilhøre det københavnske Bysam fund, skønt F re

deriksberg er K ø b e n h a v n s L a d e g a a r d s M a r k .

Frederiksberg er som ‘bekendt den Dag i Dag en selv

stændig Kommune. Christianshavn Købstad hørte ligele

des inden Indlemmelsen i København til Slottet og H er

redet1).

Ved Skøde af 14. April 1619 solgte Byen Staten Brugs

retten dels over Byens Voldgrave, dels over Søerne: P eb

lingesø, St. Jørgenssø, Sortedamssø og Lersø. E jen

domsretten blev stadig Byens. Dog fulgte med Raadig-

hedsretten ogsaa Retten til F iskeri. Dagen efter gav

Staten som Købesum Kommunen Skøde paa O rdrup

Sø og tre F iskedamm e ved Vartou (nu ved Ingen iø rko rp

sets Øvelsesplads), som Kongen havde ladet grave 1585,

da han indrettede Vartou til Kongsgaard. Endvidere fo r

pligtede Staten sig til at betale Byen 150 Karper om Aaret,

da Søerne havde været Magistratens F iskedamm e, og en

delig paalagdes der Søerne den Servitut, at de altid skulde

»være og blive Byens Grave«, o: et Led.i dens Befæstning.

Thi dette var jo Hovedsagen ved den hele Handel.

Søernes Overtagelse skete vistnok allerede i Fo raa ret

1618. Lersøen tilsaaedes i hvert F ald i dette Aar, rim elig

vis for at forbedre F iskeriet. Om denne Sø siges iøvrigt

i Skødet, at den »allerede vederlagt er«, uden at det dog

endnu er opklaret, hvorledes dette er sket.

') K. D. I, 7 i 1640.