Previous Page  165 / 633 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 165 / 633 Next Page
Page Background

Frederik VII’s Våbensamling

Christiansborg

155

række våben, både skydevåben og blanke våben, fra den

hjemlige arm é og fra ud landets hæ re fra 1800’ernes første

halvdel, og til disses vu rdering hørte der ikke mange

studier og større våbenhistorisk viden.

Hvad derimod de æ ldre våben angår, var vu rd e rin ­

gen meget m angelfuld, og hv ad væ rre var, der fandtes

heri et ikke ringe an tal absolut falske stykker. En Del

af disse våben havde kongen ladet fotografere, og foto­

grafierne var derefter blevet farvelagt. Det var navnlig

de mere frem trædende stykker i samlingen, der var b le­

vet foreviget, som f. eks rustninger og rustningsdele, og

disse var så godt som alle falske. En Del af disse stykker

har nationalmuseet senere skilt sig af med, og fo tog ra fi-

samlingen, der nu findes i nationalmuseets 2. afdeling,

h a r da sin største værdi derved, at m an gennem disse gen­

givelser er i stand til at identificere disse falske sager, hvis

de nu og da skulde vise sig på m arkedet.

Medens m an — i h v e rt fald på dette tid spunk t —

intet som helst kender til kongens ældre tabtgåede sam ­

linger af oldsager og etnografiske våben, h a r m an et,

ganske vist kun ganske ringe, kendskab til den ældre

sam ling af europæiske våben. Kongen havde nemlig også

ladet denne sam ling, eller dele af den forevige, og noget

af dette billedstof er blevet bevaret. Af dettes numm ere­

ring kan det ses, at sam lingen h a r om fattet i hvert fald

c. 800 num re. Kunstneren, der tegnede og kolorerede disse

våben, var en vis Leopold Rasmussen, muligvis en tysker

eller holstener. Tredive blade (num rene 749— 77) er meget

sirligt ud ført, men giver ingen oplysninger om, h v o r­

vidt genstandene virkelig var, hvad de gav sig ud for,

altså om de var ægte. Der er ib land t dem et ret stort a n ­

tal smukke renaissancekårder med elegant jernskæ rer-

arbejde, og — hvad der h a r nogen værdi: flere af stemp­

lerne på kårderne lader sig let identificere. Desuden fin ­

des der mere skitsemæssigt udførte gengivelser af sam lin