Frederik VII’s Våbensamling på Christiansborg
151
Jægerspris d.
7J7
64.
Hr. Conferentsraad!
Deres venlige Brev af 1. den. har jeg modtaget, og jeg
har maattet vente lidt med at besvare det, da jeg ikke strax
var enig med m ig selv om h v o r at de nævnte Gjenstande
burde anbringes; jeg hår nu taget m in Bestemmelse og beder
derfor at de nævnte 4 Gjenstande maae henbringes til min
Eiendom i N y Vestergade, dersom dette kan vente til Tirsdag
i næste Uge, saa vil det være m ig kjært, da jeg til den Tid vil
have Folk der, som kan modtage det. De har haft den God
hed at ville give m ig et Forslag, om Opbevareisen af den gam le
islandske Hest, sam t den store gule udstoppede Hund af dansk
Race, som befandtes i de Værelser hvor Vaabensam lingen havde
Plads. Jeg mener at da Hesten i tvende Henseender er af In
teresse 1. fordi Høisalig Kongen har redet den i en meget
lang Aarrække 2. og fordi den for en Hest oplevede den usæd
vanlig høie A lder af nogle og tredive Aar, saa bør den vel have
en Plads i Museet, og da der findes en Afdeling for islandske
Gjenstande, saa vil den vel nærmest d e r kunne blive an
bragt. — Dersom det kan være det Naturhistoriske Museum til
Nytte, er det m ig en Fornøielse at afgive de Ting fra den zoo
logiske Afdeling, som P rofessor Steenstrup maatte ønske. —
Jeg kan forstaae hvor stor Omvæltning at en saadan Forøgelse
i Museet maae foraarsage, men jeg glæder m ig tillige over
ordentlig meget, at det føier sig saaledes at Gud har skjænket
Dem Kraft og Lyst til at foretage dette store og — besværlige
Arbeide; men jeg veed ogsaa at to Grunde foreligger, hvilke
indeholde en stærk Drivfjeder, den uendelige Ivjærlighed hvor
med De om fatter hvad De selv har skabt, og den Anerkjen-
delse, som De maae yde den Høisalig Konge, for den Troskab
og store Opoffrelse hvorm ed A llerhøistsamme virkede derfor;
det er mig derfor en kjær Tanke, at der virkes i den Høisali-
ges Aand, og at de Ting som han pleiede og hang saam eget
ved, nu af Dem vil pleies med samme Omsorg. —
Det er beklageligt at Staten er i saa stor Trang for Localet,
thi jeg indseer at denne Hast doppelt besværliggjør Ordningen.
Med største Iløiagtelse
Louise
Grevinde af Danner.
Det første afsn it af arbejdet med F rederik V II’s
sam linger, fordelingen, var endt; men endnu stod der me-
KØBENHAVNS
K O M M U f
_ r 7 ' n
"