Om nogle Skuespillerinder fra 18. og Beg.
af
19. A arhundrede
283
tighed vil endnu lægge denne Naade dertil, at jeg maa
faa Tilladelse at ægte ham paa hvad Maade og hvad
Leylighed det end kand skee. Jeg ved og finder raison
deri, at hans Venner [o: Slægtninge] er derimod og ikke
kand lide det; mens, Naadige Herre, jeg elsker ham saa
høyt, at jeg umulig kand forlade ham, og jeg vil tage
med ham til Verdens Ende, naar jeg bare maa. Det er
altsaa min allerunderdanigste Ansøgning til H. K. Maje
stæt, som jeg beder D. E. vilde i Naade foredrage H. K.
Majestæt, at hand effter udstanden Straf maatte blive sadt
et Sted hen til et andet Leve-Brød, saa at hand kunde
komme sine Venner ud af Øynene; og at H. K. Majestæt
i Naade vilde tillade mig at tage med ham, hvor det og
er. Gud opvekke Deres Excellences Hierte til Barmhier -
tighed imod mig, og lad ikke mine Suk og Taarer være
omsonst; thi skulde jeg være saa ulyksaligt et Menniske,
at jeg skulde paa evig blive skildt ved ham , da vilde
mine unge Aar og min øvrige Leve-Tiid blive mig til een
evig Fortræd, og hans Afmindelse gaar aldrig af mit
Hierte. Bønhør mig, naadige og fromme Herre, da jeg i
Forhaabning henlever i dybeste soubmissior
Deres høygrevelige Excellences
underdanige Tienerinde
Kiøbenh. d. 19. Decembr. Ao. 1755. J. A. Thorsager.
Hendes Skrivelse til Kongen af 18. Dec. 1755 er un
dertegnet Ingeborre Augusta Thorsager, forhenværende
dansk Actrice. Heri hedder det bl. a., at hun og Couche-
ron »i een lang Tiid haver baared een oprigtig Ivierlig-
hed til hverandre, og da hans Venner ikke h a r vildet give
deres Samtykke dertil, saa haver vi grebet til det Middel
og under vores Fornavn (?) begiert Konge-Bref, ja sam
me og erholdet, men ved hans Venner hos Presten bleven
contra caseret, ja end og ved deres Ansøgning i Gaar
Aftes bleven arresteret.«