Om
nogle S kuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. A arhundrede
287
N a v n æsket: at Debutantinden Jfr. Laurentius skulde
undervises m. v.
I denne Anledning har jeg troet det min Pligt endog
mod Dem selv at underrette Dem om bemelte Debu-
tantindes heele theatralske Historie.
I forrige Aar havde hun og mange fleere meldet sig
hos Directionen og begiæret Antagelse ved Skuepladsen
som Skuespiller; de aflagde Tid efter anden Prøve for
den samlede Direction; af disse syntes Directionen Jfr.
Laurentius at udmærke sig ved det heste Organ og Reci
tationen, der var af den Beskaffenhed, at hun frem for
alle de øvrige lod til at kunde høres og at sige sin Role
gramatice rigtig. — Directionen besluttede i næste Sam
ling at lade hende end eengang giøre Prøve for sig og
fandt: at hun reciterede meere bogstavelig rigtig end ef
ter Talens Esprit, og at hun havde meget stygge og sære
Lader. Hun æskede sin Dom af Directionen, som beslut
tede: at prøve om Instructionen kunde giøre hende meere
haabefuld, og som denne Resolution faldt om Sommeren,
kunde denne Directionens Ordre ikke iværksættes uden
ved Hr. Svarzes [o: Instruktør Fr. Schwarz] Hiemkomst,
der var den første af Dhr. Instructeurer, der kom hjem.
Hos ham har hun og faaet den Underviisning hende til
kom; i det mindste har Directionen befalet det, og jeg
veed ikke rettere, end at Hr. Svartz har efterkommet sin
Pligt, noget som jeg saa lidet paatvivler, at jeg vilde tro
ham fornærmet ved at spørge ham derom.
Jfr. L. melte sig derpaa i Directionen med Til-
kiendegivende, at hun var færdig med Leonores Role i
Holbergs Henrik og Pernille, begiærende at maatte atter
vise sig for Directionen. De fleste Directeurer (og blandt
disse jeg) indfandt sig ved Prøven og saae hende spille
fra Parterret [o: Parkettet]. Næste Directions Samling
blev man eenig i denne Resolution: at Skuepladsen havde
ikke hendes Tieneste nødig, en Resolution jeg var eenig i,