ligvis hvorfor? men fik intet Svar; tilsist sagde han, at
ieg maate i særdeleshed vogte mig for alt svulstigt og
Afegtasioen, og det kunde ieg saa læt lære af Lindgreen
i den Sort Roller, som ieg i særdeleshed var bestæmt til.
Kammerherren [Teaterchef Fr. Konr. Holstein] sagde
noget linende til mig, og deraf formoder ieg, at ingen af
dem troer, at Lindgreens Instrucsioen er god; siden den
Tiid har ieg kun een Gang talt med Etasraad Olsen; føer
kom han bestandig til mig, naar der var noget han vilde
tale med mig om, men siden den Tiid aldrig. I Vinter, da
ieg var paa Møen, lod hans afdøde Ungdoms Væn Pastor
Paludan1) mig kalde hen til sig, viste mig et Brev fra
E tasraad Olsen, hvori han lovede, at han skulde tage sig
af mig, som ieg havde været hans eget Barn. Paludan
bad mig gaae til Olsen, naar ieg kom til Byen og erindre
ham om hans givne Løfte og tillige sige ham et og an
det, som Paludan sagde til mig. Da ieg kom til Byen, gik
ieg strags til E tasraad Olsen; men uagtet ieg var der
flere Gange, var ieg ikke saa heldig at træffe ham
hienime. Jeg maate derfor skrive ham et Brev for at sige
mit Erinde; ieg skrev reent ud saaledes som ieg føelte,
moske var det ikke rigtig, for ieg hved, han ha r været
meget vred siden og sagt, at han fortiente ingen Bebrej
delser; hvorvit dette er rigtig eller ei, vil ieg nu ikke
sige . . . Kammerherren har fra Begyndelsen (troer ieg)
ikke haft noget imod mig; men nu hved ieg med Hvis-
heed, at Kammerherinden i k k e ønsker mig paa Scenen;
hun skal fra Begyndelsen blevet vred paa mig, fordie
ieg ikke søgte hendes Proetegsion . . . Professor Rabek
har fra Begyndelsen ieg kom til Theaterret bestandig
været mig imod . . . Opfordret af Mennesker [s] Dom, som
ieg stolede paa og endelig den Tanke i Tiiden at kunde
hielpe min Moder var Aarsagerne hvorfor ieg gik til
*) Johan Paludan var Præst i Fanefjord paa Møen fra 1788
f 1821.
292 Om
nogle Skuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. A arhundrede