301 / 633
Om nogle S kuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. A arhundrede
291
rende Bifald, hvormed Publikum modtog og paabyrdede
sig hende, holdt sig ikke ud over hendes tredie Rolle; hun
var sværtbygget med en ret god Figur, hendes Organ
var smukt, men Diktionen meget tør og monoton. Hun
blev kgl. Skuespillerinde i Sept. 1821. Af de Breve til
Jonas Collin, som nedenfor meddeles i Uddrag, er det
første vistnok skrevet kort efter hendes Debut og giver
især Oplysninger om hendes dramatiske Uddannelse.
Hr. Etasraad Koliin.
Tilgiv mig at ieg vover at uleilige Dem, men da ieg
er overbevist om, at De er bestandig plaget med Besøg
og ieg kan jo dog ikke tale for mig, alsaa maae ieg
skrive. Sist, da ieg havde den Ære at tale med Dem, var
der saa meget ieg vilde sagt, men det var mig umuligt at
faae det fremføert, og hved slet ikke, hvorledes ieg skal
t a l e til en Mand som Dem — ieg hved [h]eller ikke
hvorledes ieg skal s k r i v e , men det vil De hvist ogsaa
tilgive mig. — Det første ieg vilde spurd Dem om var,
hvorledes De var tilfreds med mig i Forførelsens Offer1).
Jeg vilde beet Dem sige mig, hvad De ikke kunde lide
deri, og saa kunde ieg moske rætte det, naar ieg atter
skulde udføre Rollen. Dernæst vilde ieg spurgt Dem om
i Fremtiiden, dersom ieg fig nogle Roller, om De da øn
skede ieg skulde beholde Lindgreen som min Instruetuer
eller ieg skulde gaae til Mad. Rossing -— det første Aaer
ieg kom hertil, saa gik Etasraad Olsen selv op til Lind
green og bad ham tage sig tidt af mig, da ieg var ganske
fremmed, og Gud hved, Lindgreen har fra det første til
det siste stedse været mod mig som en god Fader, men
i fioer sagde E tatsraad Olsen bland andet til mig, at det
var ogsaa til stoer Skade for mig, at ieg var kommet i
saadan Bekiendskab med Lindgreen — ieg spurte n a tu r*) Skuespil af Pigault-Lebrun, hvori hun 18. Dec. 1818 udførte
Savoyarden Claudines Rolle.