298 / 633
da jeg ikke troede, at Skuepladsen trængte til middel-
maadige Subjecter, jeg ikke troede hende at give Haab at
drive det til noget stort, og det er mit Princip i slig Be
givenhed ikke at besvære Cassen med Mængden af maa-
delige, men heller betale de ypperlige desdobedre imod at
de arbeyde desmere.
Imidlertid var hun misfornøyet med
D ir e c tio n e n s
Dom
og begierte, at hun maatte debutere for Publicum, hvil
ket og blev hende bevilget under den Betingelse, at saa-
dant blev for hendes eget Ansvar, og at Directionen paa
Plácateme lode bekiendtgiøre, at Debuten var efter hen
des Paastand og mod Directionens Ønske. Ved en Fo r
glemmelse eller Gud veed hvorfor, kom dette ikke at
staae paa Placaten, og hun debuterede den omskrevne
Aften. Fra samme af ha r hun endnu 3 Maaneder at lade
Publicum dømme hende og Directionen imellem, og skal
intet være mig kiærere, end at hun maae vinde, da jeg
inderligen ønsker Skuepladsen Personer, som Publicum
erkiender for gode og give bestandigt Tilløb.
De isee altsaa heraf blandt andet, at den sterke
Æsken om Underviisning er ganske ubeføyet . . . .
Deres sande Ven
Kbhn. 13. Nov. 1788.
P. Rosenstand Goiske.
Hendes næste Debut var i Molieres »Gnieren«. Her
om udtaler Forfatteren Clemens Tode i en Kritik i Mu
seum for Sundheds- og Kundskabselskere 1789, S. 302:
»Jfr. Laurentius har trende væsentlige Fordele,: hun
har en ganske smuk Figur, en behagelig Stemme og en
god tydelig Udtale. Hun er ikke i den Alder, hvori Bi
fald saa let giør svingiende [o: svimmel] . . . et P a r Re
pliker gav hun meget got. Men ellers var hendes Aktion
endnu lidt kold og tvungen. Det var at ønske, at Jfr.
Krag kunde overlade hende lidt af den Vivacitet, Naturen
.saa rundeligen har meddelt hende«. Og Rahbek giver i
288 Om
nogle Skuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. A arhundrede