332 / 633
322
Vandbyguingsarbejder i det 17. Aarh.
Kalvehaven« (»ved Kalvehavens Dæmning«), og endnu
i Jun i blev der sat 20 Skansegravere ind p aa dette Sted.
Ju li—August kørtes stadig Sand og Tørv derhen. Det
synes, som om nuvæ rende St. Jørgenssøs (dengang K al
vehavens) nordvestre H jørne ved Ladegaarden da blev
opfyldt. Arealet ses endnu p aa Kort fra Belejringen
som en lille Halvø i Søen1). F arve riet byggedes af B in
dingsværk, og 10. November 1620 var det i det store og
hele færdigt. Der betaltes for at dønnike (pudse) 343
Tavl Mur og for 800 K vad ratalen Gulv, 2 Tagvinduer,
en stor Skorsten og en anden Skorsten sam t 23 Fag Tag,
31 Sten hø jt p aa hver Side. Bygningen var 24 Bindinger
lang, og Tøm rerne lavede 8 Skillerum deri. 5. September
siges F arve riet at være opsat »ved Peblingesøens Dæm
ning«, hvoraf synes at fremgaa, at dette Navn brugtes
om hele Dæmningen (til Knækket). 1621 opførtes et
5 Fags Hus uden Vester P o rt til Bommesifarveren, hvori
indmuredes en Kedel. Dette sidste Arbejde m aatte gøres
om, fordi Murermester Chr. Tønneseu ikke havde Held
med Arbejdet første Gang. F arve riet hed ogsaa Sverthu-
set. Det omtales ikke senere. R aadm and Thom as Lorcli
(f 1634) h a r faaet Skøde p aa P ladsen, og hans E fte r
m and i Æ gteskabet, Sekretæ r i tyske Kancelli K ristian
Weiner, solgte den 1647 til Kongen mod Vederlag i and re
Grunde. Den var da Blegplads2) .
Ligeledes p aa Peblingesøens Dæmning, men i St. Jør-
genssøens nordøstlige H jørne opførtes 1621 det mere
kendte B l e g d a m s h u s e t . Det laa ved Slusen fra
Peblingesøen mod Grøften til Voldgraven, og den ene
af Sluserne fra Peblingesøen til St. Jørgenssø gik ind
ander eller langs med Blegdamshuset. Den anden Sluse
mellem de to Søer, »Kalvehavens Sluse«, synes efter
Regnskabsnotitserne at have ligget ved Farveriet. Begge
*) Se Kortet foran S. 168.
2) K. D. III, 27a 1647.