330 / 633
320
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
brød ud 1657. Da Byen 1633 havde faaet sin Sp ring
vandsledning fra Em d rup Sø, overtog den dog en F je rd e
del af Udgifterne ved Utterslev, Em d rup og Gentofte
Søer. 1639 hører vi første Gang om »Byens Andel«. For
saa vidt h a r Bent Knudsen altsaa Bet.
Byen var, som m an fo rstaar, af Hensyn til sine V and
ledninger i høj Grad in teresseret i, a t V andbygn ingsan
læggene holdtes vedlige, og herved tørnede den, som i
adskillige and re Fo rhold, samm en med Universitetet,
som ikke var meget pligtopfyldende, n aa r det gjald t Ved
ligeholdelse af Slusen ved Aalekisten. 1653 drev Univer
sitetet det til at ofre 13 Sletdl. p aa Slusen og til at opstille
et Gærde p aa Dæmningen, for at F iskene ikke skulde
blive skyllet ud, n a a r Vandet gik ovenover. 1657, da
»Slusen og Broen var moxen fordæ rvet af F jenden, og
Borgmester og Raad trængte paa«, anvendte P ro fesso
rerne — 10 Sletdl. 1 Mk. 32 Sk. 1663 blev Slusen flyet
(istandsat) noget »efter Magistratens Begæring«, men de
11 Sletdl. 12 Sk. derfor betalte Universitet fø rst 1673
Byen havde ud fø rt Arbejdet, men Universitetet fattedes
Penge som alle and re i L andet efter de store Krige. Byen
lod 1670 Vanløse Sluse nyophugge for 97 Sletdl., men
P rofessorerne kunde atter kun drive det til at give Gælds
brev for Beløbet, der ikke var betalt endnu 1679.
Den kgl. Vandkomm issions Indrettelse 1679 skete h o
vedsagelig for, at Udgifterne til V andvæ rkerne kunde
blive retfæ rd ig t fordelt mellem Staten, Kommunen og
Universitetet. Den sørgede ogsaa for, at Pengene kom
ind.
Universitetet forpagtede den meste Tid Damhussøen
ud, i 1660’erne og 1670’erne til Justitssek retæ r, L an d s
dommer Morten Lauridsen Scavenius, 1682—90 til
Bispen, 1690—92 til Assessor Peder Vinding, 1692—95 til
Pasto r Niels Glomsæsus i B røndshøj og efter 1695 i ad sk il
lige Aar til S tadskonduk tø r Elovius Mangor. F o rp ag t
ningsafgiften var sædvanligt 45 Rgd. om Aaret.