326 / 633
316
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarb.
fik nye Stigbord sam tidig med Arbejdet p aa Søens Syd
bred ved Vejen.
Staten frem turede im idlertid i sine Krav til Universi-
tatet, idet den 1615 gav Ordre til, at det skulde »forfær
dige (istandgere) Dæmningen ved Langvaddam« (forment
lig Vejdæmningen), for, som Staten anførte, »at Vandet
og Fiskene kan holdes deri«. Staten interesserede sig vel
mest for Vandet, P rofessorerne mest for Fiskene.
1616 ofrede da Professorerne 135 Daler paa Dæm nin
gen, men udtalte nu Ønsket om at faa andet Gods i Ste
det for Langvaddam , endskønt de iøvrigt 14. Sept. 1616
havde vedtaget at sætte en Aalekiste i »den ny Dæmning«,
antagelig Vejdæmningen, der jo var istand sat 1611. Det
synes som Staten h a r ville! lokke Professorerne til at
tage sig Vejdæmningen paa ved at foreslaa Anlæget af
en Aalekiste dér som i Afløbet til København. Men P ro
fessorerne anede U raad og bad 6. December 1617 om
a t m aatte bytte Langvaddam for Utterslev Sø, idet denne
jo ikke var saa frem trædende et Led i Københavns V and
forsyning som Langvaddam , men Kongens private F isk e
dam . I Maj 1618 lovede Kansleren, der var Universite
tets Chef, paa Professorernes fornyede Henstilling at
l'aa ordnet dette Magelæg, men endnu 1. August 1622
trængte Konsistorium ind paa ham »for at blive fri for
Stenbroen«. Vejen var altsaa helt læsset over p aa P ro
fessorerne. Kansleren, der vel intet h a r kunnet opnaa
hos Staten, hævdede im idlertid nu, at dette Arbejde var
negotium p roprium , d. v. s. Arbejde i egen Interesse, til
Værn for Søen og Fiskeriet.
I Ja n u a r 1619 var Universitetet dog sluppet med at
betale Ligger (Slotsbetjent) Anders Hansen 1 Daler for
at lede Bøndernes Arbejde ved Dæmningen. Men An
svaret var nu Universitetets. Thi 8. F eb ru a r 1620 m aatte
Bektor derud, fordi Ridefogden tilkendegav, at Slusen
ved Langvaddam vilde udbryde.