324 / 633
314
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
løber Sydpaa til Køgebugt, og en Indleden af den i H a rre
strup Aa, der løber til Damhussøen. 1619 blev Arbejdet
ført helt ud til Ballerup, og 19. April 1619 betaltes V and
m esteren de første Penge »for det Arbejde, han paatog
sig at gøre ved Aagerup«, der, som det siges senere i
Regnskabet, bestod i Anlægget af en Grav og to Dæm nin
ger mellem Ballerup og Aagerup og Gravning af en
Grøft derfra (fra Nybølle Aa) »til den gam le Grøft paa
hin Side Ledøje og siden neder til København«. Nøjere
hedder det 3. November 1619 i Lensregnskabet, da han
paa dette fik 30 Daler: »en Grøft mellem Ballerup, Led
øje og Aagerup Marker ved Angelholm, 80 Favne (240
Alen) i Længden, 6 Alen udi Bredden og 3 Alen i Dyb
den, tvende Dæmninger mellem Ledøje og Risby Gær
der (Markskel), formedelst Vandet der smst. ikke skal
have sit Løb tilbage igen, men desto bedre kunne have
sit Løb hid ind til Byen.« Ialt fik Mikkel Nielsen 380
Daler for dette Arbejde, saaledes at Udbygningen af Ny
bølle og H a rrestrup Aaer havde kostet 1000 Daler. 1619
byggedes en Sluse /ed Ballerup.
Aaen fra H a rrestrup til Damhussøen blev 1664 ry d
det af Amtets Hovbønder. Halvdelen af det store Ar
bejde, det, der laa Vest for H arrestrup , var altsaa da
lad t i Stikken, og siden høres intet mere til dette Anlæg.
2. DAMHUSSØEN.
I det saaledes udbyggede Vandtilførselssystem vedblev
da O v r e D a m (Damhussøen) at være Byens Hoved
reservoir.
Denne So er, som Navnet viser, kunstig t opstemmet
med Dæmninger. Oprindelig h a r Landevejen til Ros
kilde her gaaet over et Vad i Ovre Aa, »det lange Vad«,
og Vadet er paa et vist T idspunk t før 1561, da Univer
sitetet købte Søen af Staten, om dannet til en Dæmning
(Langvaddam ), sikkert for at skabe en Sø til F iskeri-