321 / 633
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
311
bort, at det ikke stod op over Engene ved Ibstrup , hvor
Kongen havde begyndt Opførelsen af et Jagtslot i Stedet
for den gam le Kongs- og Jag tgaard , vilde Dallin grave
en 3 Alen dyb Grøft derfra til Gentofte Sø. F ra denne
havde Vandet frit Løb til Em d rup Sø og videre gennem
Lersøen til København.
Den ny Sø ved Ibstrup blev ogsaa gravet, og Gentofte
Sø blev sam tidig (1614) udskaaret, »at Vandet kan have
sit Løb d erfra til Ibstrup«, hvor der skulde anlægges
Grave og Volde. Graveren Lefars Berends fik 60 Daler
derfor og u d sk a r desuden Ihstrup Sø (Hundesøen). I Ste
det for, at Vandet skulde løbe til Gentofte Sø, blev det,
som m an ser, ved dette Anlæg fø rt bort fra København,
ogsaa fra Gentofte Sø. 1616 arbejdede Tømmermænd paa
Dæmningen for Gentofte Sø og gjorde nyt Brøstværn »i
Stedet for hvis, som var u db rud t og bortflydt«. Søens
Afløb til Em d rup Sø blev altsaa standset ved en Dæm
ning.
1617 opm aalte Dallin efter Ordre for tredje Gang
S trækningen fra Lyngby Sø til København1) og pegede
paa, at den gam le P lans Gennemførelse vilde bringe
Mulighed for Oprettelse af en Række Vandmøller ved
den store Strøm , m an efter P lanen agtede at lede til
København, hvor det nye Vandløb skulde gaa gennem en
Kanal fra Sortedamssøen over Rosenborg til St. Anna1
Bro (Amalienborg). D e r k u n d e a n l æ g g e s e n
H a v n . Men P lanen blev sk rin lag t; dog gravedes 1618
en Grøft fra Sortedamssø til Rosenborg2).
E fter at Hensynet til Ib strup saaledes delvis havde af-
sk aa re t Københavns Vandtilførsel fra Nordøst, beslut
tede m an at udbygge Vandtilførselen fra Nordvest.
Derved bibeholdtes status quo. Thi Tøbberup Mose og
Kagsaaen synes allerede 1570, da Aaen fra Damhus
0 Danske Mag. 3. Rk. IV, S. 171.
2) »Hist. Medd.« 1. Rk. II, S. 199.