320 / 633
310
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
T h i April 1619 omtales, at Voldmester Paules Buysser1)
arbejdede »mellem St. Jørgenssø og Peblingesøen«. 1618
blev Kalvehaven b rugt til S tenhugger-Plads, idet Jacob
Fich, der leverede en stor Del af de mange Granitsten,
Christian den F jerdes Byggeri krævede, dette Aar hu g
gede ikke m indre end 3064 (Kubik ) Alen Sten paa Valby
Enge, Kongens Enghave og ved Teglgaarden sam t 5272
Alen paa Vanløse, Ovre, Solbjerg og St. Jørgens Mark
saavelsom i Kalvehaven. Aaret forinden fo rarbejdede
han 2667 Alen paa Marken mellem W arthoe, Sortedam
og St. Annæ Bro (hele nuvæ rende Ø sterbro). Ogsaa
Amager raseredes dengang — som flere Gange tidligere
— for Sten, som kunde bruges til Byggeriet. Mange af
Stenene var sikkert tilfø rt andetstedsfra, men de Kæm
pehøje og and re Sten, der fandtes paa Stedet, er vel ble
vet ryddet bort ogsaa, omend det vides, at i hvert Fald
Højene paa F rederiksberg Bakke blev sk aan et2).
1. VANDTILFØRSELEN NORDFRA.
Allerede 1558 havde m an drøftet en P lan om at fo r
binde København med Vanddragene ved Lyngby og med
Furesøen. 1611 tog den kendte Fysiker Mogens Bertel
sen Dallin P lanen op3) og beregnede Faldet i en Kanal
fra Tolie Sø (formentlig = Fulle Sø, Fu resøen), der laa
4 Alen
1
Kvarter over Lyngb)r Sø, gennem denne til
Gentofte Sø, der laa 3 Alen 3 Kvarter under Lyngby Sø.
Det var Meningen at grave en ny Sø Syd for Ibstrup
(Jægersborg),
8
V
2
Alen dyb, og afdæmme Løbet fra Ib
strup Sø (Hundesøen) til S tranden (Hvidøre Bæk) med
en 10 Alen høj Dæmning. For at lede Vandet saa hu rtig t
h Saaledes skriver han selv Navnet (Maanedsregistre til Rente-
mesterregnsk. (Buysser døde før 9/e 1636, da hans Enke, Anna Fal-
kers, fik Afregning. (Rentemesterregnsk.), jfr. K. D. III, 26/s 1636.
2) Foran S. 167.
8) Resens Vandbog (Raadstuearkivet).