365 / 633
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
355
Sten og Grus p aa denne Dæmning »til dens Opfyldelse
og Forhøjelse«. 1660 bragtes 52 Læs Sten derhen, 1661:
520 Læs Fyld, 252 Læs store og 36 Læs and re Kampe
sten og 1662: 64 Læs Fyld, sam tidig med at Dæmningen
stensattes for 350 Sldal. 1660 blev Peblingesøens Sluse
og Bolværk forbedret med 95 Læs Tømmer, 1662 med
yderligere 13 Læs, og 1661 blev der kørt 131 Læs Grus
til Peblingesøens Overløb, formentlig den tidligere Sluse
ved Bleghuset, der vel ved denne Lejlighed er fo rv and
let til et Overløb, »det natu rlige Overløb«, hedder det se
nere. Noget af det anvendtes dog til at stoppe de Huller,
Vandet havde b ru d t ved Helmers (Jarmers) Skanses
Ravelin, »for Vandet ved
Farimag
at stemme«.
Dette er, saa vidt vides, det ældste Sted, hvor Farim ag,
der h a r givet den kendte Gade Navn, nævnes. Navnet
betegner aab enb art et Sted, men om det er den hvælvede
Bro eller et Mag (Vandhus) er tvivlsomt, omend den sidste
Fo rk laring vel er den sandsynligste. Her var en vigtig og
gammel Adgangsvej til Byen.
Sam tidig med Ladega ardsdæmningens Forhøjelse i
disse Aar blev Grøften fra Peblingesøen til Fæ stn ingsg ra
vene uddybet af Byen. 1660 gav denne 30 Sldal. til Georg
Hofman, Statens tilsynsførende ingeniør, »for Pum pe
vandsgrøfternes Fordybelse mellem Peblingesøen og
Byens Grave«. Udgifterne hertil sattes paa Vandvæse
nets Budget. 1662 udbrød Søen alligevel, og 52 Soldater
m aatte arbejde ved Hullet i 4 Dage. Grøften til Voldgra
vene blev sam tidig »renoveret«. 1670 havde Byen et
helt Regiment, Oberst R osenkrantz’s, til at »grave Grøf
ter fra Peblingesøen til Vestergrav«, hvad dog kun ko
stede Byen en Amme Vin, idet Staten aabenbart ikke h a r
taget Betaling for A rbejdskraften. Byens Render, der laa
i Grøften, m aatte Byen dog selv lade lægge op paa Sten
ved Claus Hansen selvtolvte. Grøften var 146 Favne (438
Alen) lang, og Byens Vandmester Bent Knudsen førte