400 / 633
390
Philip de Lange som Søetatens Bygmester
(jfr. Designation A over Marinens Kortsamling i Rigsar
kivet, p. 26, Nr. 12), turde da være identisk med Side-
fløjsprojektet med den i Henhold til ovennævnte Resolu
tion foretagne Ændring.
3. DET GAMLE FYRTAARN PAA SKAGEN1).
I 1745 var den gamle Fyrvippe paa Skagen blevet saa
forfalden, at den trængte til en Afløser; tilmed truedes
den Gang paa Gang af Højvande. Det blev da den 15.
Jan. 1745 resolveret at lade den flytte, og Ingeniørkaptajn
Wendel fik Ordre til at bese Situationen og give Æ n
dringsforslag. Hans Projekt vandt ikke Rifald i Admira
litetet, der derfor i en Forestilling af 5. Jan. 1746 fore-
slaar Opførelsen af et nyt, grundmuret Fyrtaarn . »Vi
have«, hedder det her, »til den Ende nærmere talet med
Muurmester Lange og af hannem ladet forfærdige een
Teigning over saadant et Fyrtaarn, der var af den paa
Stedet erfordrende Højde, der i Grunden var opmuret paa
Stokværk, der havde i sin Bygning Kuulhuset og i Midten
een Vinde til at opvinde dem [o: Kullene], der var for
synet mød een suffieant Fyr-Kædel, gode Opgange og et
bequemt Huus for Fyr Manden, som med Fyren haver
Opsigten«. Udgiften blev anslaaet til 6000 Rdl. Under 18.
Febr. s. A. blev Langes Tegning approberet og Fyrtaar-
nets Opførelse beordret derefter. Samtidig hermed blev
Byggeforetagendet imidlertid unddraget Søetatens Tilsyn
og henlagt under Partikulærkammeret, altsaa under det
kgl. Bygningsvæsen i snævrere Forstand, hvoraf fulgte,
at Hofbygmesteren for Jylland, paa det Tidspunkt L. de
Thurah, formelt fik Ledelsen af det. Det er da misvisende,
naar Fr. Weilbach i sin Thurahmonografi uden mindste
') S. K. Res. Prot. 1746 (Nr. 25), 1748 (Nr. 13). — Partikulær
kammerets Bygnings Res. Prot. 1746 (Nr. 15); endvidere S. K. Res.
Prot. 1749 (Nr. 12, 13), 1750 (Nr. 35), 1751 (Nr. 13), 1752 (Nr. 14).