394
Philip de Lange som Søetatens Bygmester
Mening om Bygningskommissionens Udtalelser og Fo r
slag, indsendte 17. Januar 1748 en omstændelig Betænk
ning, der konkluderede i at fastholde Langes første P ro
jekt og forkaste det Eigtwedt’ske. Dog blev Bygnings-
kommissionens Indstilling imødekommet paa et kunstne
risk set ret væsentligt Punkt, idet det blev besluttet at lade
Kranhusets Mure være en Fod tyndere og staa glatte uden
»Zirater«. Konstruktionskommissionen førte Langes før
ste Projekt til Sejr; det blev approberet ved kgl. Resol. af
20. Septbr. s. A., omend med stærkt forenklet Dekoration.
Nyholms Mastekran staar i det væsentlige uforandret den
Dag i Dag som et af Philip de Langes Hovedværker. Stik
ket i Thurahs »Hafnia hodierna«, tab. 84, turde gengive
det første Projekt i dets oprindelige Skikkelse og vise os
den ægte Langeske, kraftige Fa^adeopdyrkning. Ved
Opførelsen havde Arkitekten Murerarbejdet og Jens Pe
dersen Wisborg Tømrerarbejdet i Opdrag.
5. TAKKELAGEHUSENE (HOVEDMAGASINET OG
TAKKELLOFTET) PAA LANGØEN1).
I Danneiskiold-Samsøes Plan til Orlogsværftet og
Flaadeetablissementerne indtog et Takkelagemagasin en
ikke uvæsentlig Plads. Om dets Indretning blev der i de
første Aar af 1750’erne ført en omstændelig Korrespon
dance mellem Holmens Ghef, Admiral Suhm, Søetatens
Generalkommissariat og Konstruktionskommissionen.
Omsider opnaaedes der Enighed mellem disse Myndighe
der om et Projekt, der blev forelagt Kongen til Resolution
ved Forestilling af 4. Juli 1753. Paa Langøen skulde op
føres to Takkelagehuse, forbundne ved et Galleri, hvert
Hus med en Længde af 352V2 Fod og en Bredde af 39
Fod. De opførtes i to Stokværk, henholdsvis af 11 og 10
♦
*) S. K. Res. Prot. 1753 (Nr. 114, 141, 142), 1754 (Nr. 158, 159),
1767 (Nr. 56—58); »Architekten«, XXVI, 5.