J. F. Clemens’ Beretninger om 1801 og 1807
593
skal være død; somme sige af Ærgelse over
Nelson
, at
denne er gaaet videre end hans Ordre lød og derved til
føjet den engelske Flaade megen Skade paa Mennesker
og Skibe;
Nelsons
Skib blev læk; andre sige, det er sun
ket; efter hans egen Tilstaaelse skal han paa sit allene
have havt 273 døde uden blesserede og har 2de Gange
maatte tage friske Folk fra de andre Skibe. Andre sige,
at
Parker
ha r taget sig hans Søns Død saa nær, at det
skal have giort Ende paa ham selv; hans Søn veed man
er dræbt ved een af vore Kanoner.
Min Søn er heel og holden, uagtet Kuglene have reg- .
net runt om ham. Briggen, som han er paa, ligger med
flere paa vester eller norder Fløyen ved Kastellet; han
har ærgert sig over, at de inte blev comenderet til at
nærme dem Actionen; hans Kamerat og gode Ven, Lieut:
Wolf, blev comenderet fra Briggen Dagen tilforn og fandt
sin Død paa Skibet Prøvestenen. — Nu har Gom:
Sten
Bille
Comandoet paa Rheden. — Capt:
Schrøder se,
som
længe ha r været fra Søetaten, faar nyt Liv for sin Etat,
gaaer om Borde mit un [der] Bataillen, og i det han sætter
sin første Foed paa Skibet, komer en Kugle og tager hans
Hovede med, og Kroppen trilte bagefter1).
d.
10. — Vaabenstilstanden er sluttet paa 14 Uger;
Land-værnet gaaer hiem; Borgerskabet er ved Militæren
afløst igien; Amalienborgs lige indtil Charlottenborgs Ind
byggere flytter nu tilbage igien; dette er ieg fri for. —
Det 4de Blokskib er fløyet i Luften, dog uden Folk; endnu
0 Paa det Sted paa Batteriet Sixtus, hvorfra Kaptajn Schrødersee
gik om Bord, rejstes senere en c. 10 Fod høj afbrudt Stenmast med
følgende Indskrift:
»Afkræftet paa lange Sengeleye, opflammet ved et Blik af Dan
marks Frederik, med Fyrstens Bifalds Raab indviet, foer J. C.
Schrødersee fra dette Sted, bekjendt med Krigers Død, den skiønneste
for eget Fædreland, imøde, den 2. April 1801.
P. C. Bundesen: Slaget paa Reden 2. April 1801. Tidsskrift for
Søvæsen. 72. Aarg. 1901. S. 228.