61 / 633
Kastellet Frederikshavns ældste Kirke
51
stok ligeledes betegnet som Kommandantens Hus, uagtet
der ikke kan være den fjerneste Tvivl om, at Kirken paa
dette Tidspunkt forlængst maa have haft sin Plads her.
Gaar man et Skridt videre frem i Tiden, findes der et
Grundrids af 20. April 1686 (Ingeniørkorpsets historiske
Kortsamling II 1. 1.); det har ingen Betegnelser for de
enkelte Bygningers Anvendelse; derimod er den nordlige
Ende af Artilleristok mærket med en dybere sort Farve
end den øvrige Del af Stokken og, ligesom paa Ruse’s
Tegning, af en lidt større Bredde.
Vender man sig derefter til, hvad der er skrevet om
den Del af Kastellet, hvorom her er Tale, skal først næv
nes, at O. Nielsen (Københavns Historie og Beskrivelse,
V, 13) fortæller, at »Kommandanthuset var den forhen
værende Toldbod, der var nedrevet og genopbygget i Ka
stellet, hvor Ruse, saa længe. Arbejdet stod paa, havde
Tilladelse til at bruge det til Bryggers og Bagers«. Bort
set fra, at det ser mærkeligt ud som Bolig for Fæstnin
gens øverste Chef at benytte en ældre Bygning, der for
inden havde fungeret som Bryggeri og Bageri, synes Or
dene at staa i Modstrid med Kontrakten af 3. April 1663
(Jahn: Henrik Ruse, Baron af Rysensten. Milit. Repert.
II, 5, 357), hvor der er Tale om »En Kommandantbo
lig, beregnet til 2700 Rdl.«, en, som det synes, noget høj
Betaling for en Bygning, der har været saa gammel, at
den, som det senere vil ses, var faldefærdig allerede efter
30 Aars Forløb. Først hos C. Bruun hører man Tale om
en Kirke. I sin »København«, II, 176 og i Collectanea I,
342 anfører han, at Kastellets første Kirke, ligesom iøv-
rigt flere andre af Kastellets Bygninger, er bleven opført
af Materialerne fra St. Annæ Rotunda, som Ruse havde
købt allerede i 1662. Hvor han det første Sted taler om,
hvad der blev opført i Kastellet i 1663 og følgende Aar,
slutter han yderligere: »samt endelig i den nordre Ende
af den saakaldte Artilleristok, hvor nu Præsteboligen er,
K
ø benh avn s
'^EBiBUOTEKEff