56 / 633
46
Bierck eller Uicbelle
staaede i Frisertiden. Og under Henblik paa den stærke
vestlige Indflydelse, som gjorde sig gældende overalt i
det tyske Samfundsliv i disse Aarhundreder, ligger det
da nær at søge Forklaringen paa Udtrykket wicbelede i
det samtidige nederlandske Sprog, det middelneder
landske.
Udtrykket w i c b e l e d e bruges i de tyske Stadsret -
ter paa forskellig Maade, ba ade
0111
selve Stadsretten og
om det Omraade, hvori denne er gældende, altsaa det, vi
paa Dansk plejer at kalde Byfreden. Det svarer i saa
Henseende nøje til Udtrykket Birk.
Det er almindelig anerkendt, at den første Del af
Ordet, w i c, betyder By. Dette Ord forekommer, som
ovenfor nævnt, i Bynavne paa det nordtyske, frisiske og
angelsachsiske Omraade og gengives paa Latin som
vicus.
V i c u s har paa middelalderligt Latin flere Betyd
ninger. Det kan bruges om en Gade og om en Landsby
slet og ret, men det kan ogsaa betyde en befæstet By,
»castrum sine munitione murorum«1), altsaa en By, om
givet f. Eks. med Vold eller Plankebefæstning, kun ikke
med Mure, idet den da bliver til en civitas, castrum eller
urbs. Helt sikre i deres Betegnelse er de middelalderlige
Forfattere selvfølgelig ikke i højere Grad end Nutidens.
Byfogden hedder paa angelsachsisk wicgerefa eller
burcgerefa (Borggreve), og Byens Taarne kaldes paa ne-
dertvsk wichhuus.
Det andet Led i wicbelede, nemlig belede, er man
mere uenig om. Det har vistnok med Urette været op
fattet som betydende Bild, o: Billede, og man har peget
paa, at Torvenes Rolandssøjler eller Byfredens Grænse
kors billedlig skulde symbolisere Byomraadet og Stads
retten, men der kendes ikke noget Eksempel paa, at disse
Billeder eller Kors virkelig har baaret Navnet Weichbild.
*) Du Cange: Gloss. m edie et infim e latin itatis, VI
p.
819.