51 / 633
Bierck eller Uicbelle
41
borgar och hamnståder«1) paa Sandsynligheden af, at
lignende ældgamle Byvolde har eksisteret i V i s b y og
R a i m a r.
Med Hensyn til Tidspunktet for Hedebys Anlæg er
det værd at bemærke, at
Knorr,
som har ledet de tyske
Museumsudgravninger her, hævder, at de tidligste Fund
tilhører 800-Aarene, medens de smukkeste Eksemplarer
maa tilskrives det følgende Aarhundrede2), og at C.
A.
Nordman
udtaler som sin Formening, at ved Slien laa
Nordens ældste Mynthus, og at de saakaldte Birkamynter
sandsynligvis er slaaede her i 800-Aarene eller tidligere3).
Den voksende Civilisation og den stigende Fortro
lighed med de fremmede Handelsformer bevirkede, at
Sliasvic, Ribe og Birca blev uden Efterfølgere. Udvik
lingen medførte, at Købmandskvartererne senere ikke
blev selvstændige Byer, men indgik som Dele af de hjem
lige Landsbyer, og at det indenlandske Købmandseleinent
ikke skilte sig stedligt ud fra det fremmede, om end det
vel nok i lang Tid var uden Gildesfællesskab med dette.
En lignende Opfattelse er blevet hævdet af de sven
ske Forskere
Knut Stjerna
og Professor
Elis Wadstein.
Andre svenske Videnskabsmænd har en anden Mening,
og ikke mindst har
Elias Wessén
gjort andre Anskuelser
gældende4). Wessén udleder Birca af det svenske Navn
paa Øen, Bjørkø. Selv om Friserne skulde have spillet
en Rolle ved Grundlæggelsen af denne Sveriges ældste
Købstad, følger deraf ikke, at Birca skulde være et fri
sisk Ord. Han vil dog ingenlunde hævde, at Birca og
Bjørkøret helt igennem var en original svensk Dannelse,
og der kan meget vel have gjort sig fremmede Impulser
gældende og være optaget frisiske Laaneord i Svensk,
') Fornvånnen 1924 p. 1 flg.
2) Knorr: Schlesw. Heimatsbuch 1924.
3) Finsk Museum 1923 p. 15 ffg.
4) Namn och bygd 1923 p. 39 ffg.