55 / 633
Bierck eller Uicbelle
4 5
laa under hollandsk Ret, og som tilhørte Klostret Neu-
miinster, og i 1470 afskaffede
Christiern I
Hollænderet
i W i l s t e r og K r e m p e Marsk.
Markgrev
Adalbert der Bär
sendte ogsaa Bud til
Utrecht og Rhinegnene og lod Folk fra Holland, Seeland
og Flandern komme til Landet mellem H a v e l og E l
b e n , hvor han gav dem Slavernes Slotte og Lands
byer. Byerne S t e n d a l , S e e h us e n og T a n g e r -
m ii n d e blev byggede af Flamlændere og Seelændere,
og omkring 1157 gav Markgreven Stendal Torveprivile
gier efter Magdeburgs Ret.
Saaledes gik det overalt. I 1185 nævnes i en Koloni
i Lausitz, der tilhørte Klostret N i e n b u r g ved Saale,
flamsk Markmaal. Abbed
Arnold
af Ballenstedt giver i
1159 to Landsbyer, som hidtil havde været beboet af Sla
ver til Flamlændere, der havde købt dem, og som skulde
besidde dem efter deres Ret. I talrige Distrikter kaldes
Kolonier og Landskaber simpelthen »Fläming«. Baade
i L a u s i t z og i T h ü r i n g e n nævnes saavel i det 12.
som i det følgende Aarhundrede Kolonier, som har deres
eget Ting og deres egen flamske Ret.
I de koloniserede Lande opstod ogsaa Købstæder,
som fik Rettigheder efter de ældre Torvebyers Forbil
lede. Her skal kun nævnes L e i p z i g , som i Tiden mel
lem 1156 og 1170 fik sin Byret fra M a g d e b u r g , nem
lig »jus quod wicbelede dicitur« og L ii b e c k, anlagt
1143, som fik S o e s t s Ret, og fra hvilken der foreligger
et Dokument fla 1182—83 om Salg af en Grund efter
»civili vel forensi jure, quod wicbelede dicitur«. Disse
Eksempler er de ældste foreliggende, men de kunde for
øges med mangfoldige yngre1).
Det er værd at bemærke, at Betegnelsen w i c b e-
1e d e netop forekommer i Byer, som fik deres Stadsret
direkte fra de gamle Købmandssamfund, som var op-
’) F. Philippi: Weichbild. Hansische Gesch. bl. VIII, p. 1 fg.