54 / 633
44
Bierck eller Uicbelle
digt, at se lidt paa den tyske Købstadsudvikling og den
tyske Kolonisation i det slaviske Omraade øst for Elben.
Allerede i den frisiske Storhedstid i det 9. Aarhun-
drede finder vi frisiske Købmandskolonier i adskillige
gamle tyske Byer, bl. a. W o r m s , S p e i e r, M a i n z,
K ø l n og S o e s t , og i det paafølgende Aarhundrede
foreligger der Oplysninger saavel for disse Byer som for
andre, f. Eks. M a g d e b u r g , M e r s e b u r g , Q u e d-
1i n b u r g og B r e m e n om de Særrettigheder, som
Torvebyerne og deres Købmandssamfund nyder.
Den Udvikling, som var begyndt af F r i s e r n e,
blev fortsat af flamske og andre nederlandske Indvan
drere, og den skete nu ikke alene i Byerne, men blev og-
saa udstrak t til Landet, ganske særlig til de nyerobrede
og uopdyrkede Egne i det hidtil slaviske Omraade.
Baade Fyrster og Biskopper og ikke mindst de ny grun
dede Klostre optog dette Kolonisationsarbejde med største
Iver, og lige fra Holsten i Nord til Lausitz i Syd hører vi
om nederlandske Kolonier1). I 1106 indkaldte Erke-
biskop
Friderich
af Bremen Hollændere til K e h d i n-
g e n , O s t e r s t a d e og W ü h r d e n, for at de skulde op
dyrke de øde Sumpstrækninger, og i Slutningen af Aar-
hundredet bekræftede Erkebiskop
Siegfried
en ældre
Koncession i B r u c h d i s t r i k t e t og tillod Kolonisterne
at sælge en Del af Jorden efter »hollandsk Ret«. I 1140
begyndte Grev
Adolph 11
af Schauenburg at genopbygge
Segeberg Slot, og da Landet var øde, sendte han Bud til
alle Verdens Egne, til Flandern, Holland, Utrecht, West-
phalen og Frisland og lod bekendtgøre, at de, der mang
lede Jord, kunde komme til Vagrien. Hollænderne byg
gede her U t h i n (Eutin). De nye Indvandrere beholdt
hollandsk Ret. Endnu i 1438 bekræfter Hertug
Adolph
den hollandske Ret for 2 Byer i Sognet Uthin. I 1430
nævnes et Gods ved C r o n s m o o r nær Breitenburg, der
!) W ersebe: Ü ber die n ied erlän d isch en Colonien in D eutschland.