58 / 633
4 8
Bierck eller Uicbelle
føleligere paa det kirkelige Omraade end paa Købstads
væsenets. Den bidrog dog sikkert indirekte til at fremme
Udviklingen ogsaa her, idet den efterhaanden gjorde Fol
ket fortroligt med den vestlige Civilisation.
De sparsomt bevarede Dokumenter tillader os kun
glimtvis at følge Købstadsvæsenets Udvikling. Et af de
tidligste Lysglimt er
Knud den Helliges
Gavebrev i 1085
til Domkirken i Lund, der bl. a. omfatter Grundskatten
eller Midsommergælder af H e l s i n g b o r g , L u n d og
L u m a b y (ø: Lomma, Lunds Udhavn). Midsommergæl
den er Kongens typiske Købstadsskat, og de tre Byer har
altsaa allerede da haft Købstadsstilling og Rettigheder.
Af hvilken Nation de fremmede Købmænd paa den
Tid var, bærer Saxægildestrædet i L u n d et Vidnesbyrd
om. I 1140 fik N æ s t v e d Købstadsprivilegier af
Erik
Lam,
og Saxo beretter om, hvorledes de S a x e r e, som
boede i R o s k i l d e , allerede i 1133 lærte
Erik Emune
at
bruge Blidekast mod
Harald Kesjas
Borg, og at Kong
Niels
og
Harald
siden, efter Kampen ved Værebro, tog
Hævn over de tyske i Roskilde.
I 1157 hører vi paany om den tyske Koloni i Ros
kilde, idet der opstod blodige Stridigheder mellem Ros
kilde Borgeres Edslav og de tyske Købmænd. Kongens
Møntmesters Hus blev brændt, og de tyske Købmænd
blev jagede af Byen.
Rimeligvis slog de sig ned i K ø b e n h a v n , paa den
Tid en Udhavn til Roskilde, ligesom Lumaby til Lund.
og formodentlig en lille Købstad som denne.
Siden hen bragte Hansetiden, baade gennem de vest
lige, hollandske Stæder og især gennem Liibeck og Øster
søbyerne stadige Impulser fra de Stadsretter, der som
Liibecks oprindelig kaldtes Wicbelede. Liibecks Ret blev
antaget af flere danske Købstæder, bl. a. T ø n d e r og
R i b e og paavirkede andre Byers Ret mere eller mindre.