53 / 633
Bierck eller Uicbelle
4 3
somt var givne af Landenes indfødte Herskere, kan det
dog næppe betvivles, at de Dele af Lovenes Indhold, der
særlig karakteriserede dem som Købstæder, navnlig Mar
kedsretten, for en væsentlig Del skyldtes netop de fri
siske Købmænd, for hvilke de var givne.
Man kunde fristes til at sige, at det har været en
uheldig Skæbne, der rejste Spørgsmaalet om Birk og
Birkeret paa svensk Grund, hvor den sproglige Sammen
blanding med Bjørk og Bjørkø ligger saa snublende nær.
Paa Dansk vilde Sammenblandingen af en Birk (Træet)
og et Birk (Byomraadet) ikke være saa nærliggende, og
sproglig set dækker det frisiske Begreb birek netop det
danske Købstadsomraade og dets Ret. Hertil kommer, at
Skaane med sin livlige Handelsvirksomhed, sit H a 1ø r e
Marked og sin Fiskefangst i Sundet, sine ældgamle Køb
stæder, af hvilke Lund, Helsingborg og Lomma allerede
nævnes som saadanne i 1085, havde ganske særlig Brug
for en »Birkeret« paa »Fiskernæs, Sildevær og Købfærd«.
Det vilde være mere end paafaldende, om man for at
give denne Ret et Navn skulde over Aaen for at hente
Vand og søge Navnet i det fjærne, forsvundne og for den
almindelige danske Bevidsthed sikkert ganske ukendte
Bjørkø og dets Bjørkølov og dernæst — efter Wessén
ved en Analogislutning — give det hidtil navnløse Rets-
omraade Navnet Birk, et konstrueret Navn uden Mening.
Christiern Fs
Privilegier for O d e n s e af 1477 siges
at gælde indenfor Byens Markeskel »som almenth kal-
les bierck eller uicbelle«1). Vi møder her en Sidestilling
af det hævdvundne danske Udtryk for Byret og Byfred.
Birk, med det i Tyskland gængse W i c b e l e d e , Wi c -
b i 1e t h e eller W e i c h b i l d .
For at forstaa dette sidstnævnte Ord er det nødven
0 Kolderup Rosenvinge: Gamle danske Love V
p .
206.