10 / 209
kjendte og skattede i vide Kredse. Noget større, selvstændigt A r
bejde har han derimod ikke efterladt.
Grunden hertil er vel til Dels at søge i hans tjenstlige Stillinger,
der saa stærkt lagde Beslag paa hans Tid og Arbejdskraft; men en
dybere Grund laa dog sikkert hos ham selv, i de store Krav, han
stillede, inden han ansaa sig for tilstrækkelig forberedt til et saadant
Arbejde. Han blev reven bort, uden at være naaet saa vidt.
Vi, der have samlet og udgivet disse Skildringer, skylde
derfor først og fremmest deres Forfatter at fremhæve, at han i
levende Live ikke vilde have ladet dem komme ud saaledes, som
de nu foreligge. De have i Løbet af en lang Aarrække ( i 881—92)
efter lid og Lejlighed været offentliggjorte i »Vort Forsvar« som
Vidnesbyrd om hans Redebonhed til at bidrage sit til det smukke
Formaal, som Bladets Navn angiver. De ere Frugten a f et lang
varigt og indgaaende Studium af trykte og utrykte Kilder; men
alligevel har horlatteren afvist gjentagne Opfordringer til at ud
give Artiklerne samlede. Det var hans Haab med Tiden at faa
fremlagt sine Studier til hin Krigs Historie i en Form, der kunde
tilfredsstille de videnskabelige Fordringer; dette Haab skulde ikke
gaa i Opfyldelse. Efter at have gjort Rede for Forfatterens egen
Opfattelse tro vi derfor med god Samvittighed at kunne give efter
for det Ønske, hvori vi mødes med Red. a f »Vort Fo rsvar«: ved
dette lille Skrift at bevare Mindet om mange Aars dygtigt og
samvittighedsfuldt Arbejde, baaret a f den varmeste Kjærlighed til
Fædrelandet og til Hæren.
Skildringerne foreligge altsaa ikke som et videnskabeligt, men
som et populært, om end fuldt ud paa selvstændige Undersøgelser
V I