Previous Page  129 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 209 Next Page
Page Background

STORMEN PAA KJØBENHAVN.

117

Kavallerigeneralen Gus t av Bané r afmarscherede tilvenstre over Lygten

mod Vartov.

Som alt antydet var det med stor Fortrøstning og Tillidsfuldhed,

at Ca r l Gu s t a v skred til Udførelsen af sit natlige Værk. Saa vis

var han, mærkelig nok, paa et lykkeligt Udfald, at han nogle Dage

iforvejen havde udfærdiget Gavebrev til en af sine Mænd paa en af

Kjøbenhavns Gaarde, og nys havde han indstiftet en ny Tapperheds-

Orden, den han med det Hang, han stedse havde til at paatrykke

sine Erobringstog et kristeligt Præg, kaldte for »Jesu-Ordenen«, og som

skulde uddeles i Kjøbenhavn til dem, som havde udmærket sig mest

ved Stormen. Han havde ogsaa forstaaet at indgyde sine Tropper den

Tillid, der besjælede ham selv og vinde Stemningen i Hæren for

sin Plan. Soldaterne, hvem den strenge Tugt, der herskede i Lejren,

vel begyndte at kjede, og for hvem det maatte være fristende at

ombytte de kolde Barakker med de lige for deres Øjne liggende

lune Vaaninger i Kjøbenhavn, hvem Haab om Bytte og Hæder des­

uden vinkede, gik med Lyst og Frejdighed i Kampen. At For­

visning om Sejren og Tro paa Sagen ogsaa var tilstede blandt

Troppernes Førere, kan ganske betegnende ses deraf, at en af de

højere Befalingsmænd Dagen forud befalede de Bønder, der havde

Kornleverancen til hans Troppeafdeling, at give Møde med Kornet

næste Morgen udenfor Kjøbenhavns Porte, idet han regnede paa at

kunne sælge det i Byen med stor Fortjeneste. Enkelte advarende

Røster lode sig dog høre imod Udførelsen af Vovestykket. Wr ange l ,

der ubetinget var imod ethvert Forsøg mod Kjøbenhavn, hvis Række­

vidde ikke kunde overses, var vel ikke tilstede, og hans vægtige

Stemme, den eneste, hvorfor Kongen maaske bøjede sig, kunde

derfor ikke lyde i Raadslagningen, men den efter ham Næstkomman­

derende, den saaredé Feltmarsk Ot to S te nbo ck, var navnlig efter den

alvorlige Lektion, han og hans Tropper havde faaet ved Skinangrebet

den

9

. Februar, ugunstig stemt imod Foretagendet; den kløgtige Er i k

Dah l b e r g , tidligere en af de ivrigste Talsmænd for at bemægtige

sig Kjøbenhavn med stormende Haand, ansaa det nu for utilraadeligt,

og en anden af Kongens Yndlinge fra hans Prinsetid, Kavalleri-

obersten Hans Mørner, en djærv og forvoven Kriger ligesom Dahl-