133 / 209
STORMEN PAA KJØBENHAVN.
1 2 1
paa sin Side a f Løngangen, der var at betragte som Angrebets
Midtpunkt. For, naar de hosliggende Batterier og Smaaskanser vare
tagne, at ødelægge Løngangen medførte saavel Fersen som Wawassor
foruden de fornævnte Redskaber endvidere en Petarde og 2 Fyrmørsere.
Klokken i 1/2 kunde Generalkvartermester Erik Dahlberg melde
Kongen, der havde taget Post bag et Retranchement ved Bjørnsdal
paa Vesterbro, at Hærkorpset havde fuldført sin Opmarche med
Spidserne i Højde med Dronningens Enghave, og kort efter flammede
Baalene fra de nedenfor Valby Bakke anbragte Tjæretønder, det
aftalte Signal til, at Stormløbet skulde begynde. Skuffende for de
Angribende laa endnu Kjøbenhavn mørk og rolig foran dem, ikke
en Lyd hørtes.
De turde derfor haabe paa, at Stormen vilde
komme overraskende og overvældende for de Belejrede, trætte og
mødige, som disse formodedes at være efter de foregaaende Dages
Alarmeringer.
Men man sov ikke i Kjøbenhavn, Enhver var paa sin Post. Alt før
Midnat havde Voldens Besætning forventningsfuld staaet med brændende
Lunter; i samme Nu, som Bavnerne lyste, og forinden endnu de Sven
skes Kam pskrig: »Fald an! fald an!« var hørt, drønede en mægtigSalve —
Forsvarernes Alarmsignal — fra J ø r g e n R u d s og A b r a h a m Buch-
wi t z svære Kartover ved Vesterports Bastion; det efterfulgtes snart af
en rullende Kanon- og Musketild langs hele Linien ned til Bryghuset.
Det var Blokskibene, Fregatten H ø j e n h a l d og det nu næsten
ganske sønderskudte Vrag, Prammen S v i n e t r u g e t , som det ifølge
deres fremskudte Stilling først maatte gaa ud over. Til en Begyndelse
saa det her ud, som om Lykken vilde tilsmile de Svenske. Efter
en heftig Kamp og et 3 Gange gjentaget Angreb lykkedes det
Oberstvagtmester S c h m i d t at faa Broer kastede over Vaagerne og
at entre den med Is' helt bedækkede, spejlglatte Fregat. Pardon var der
under disse Forhold ikke Tale om at give, ligesom vel Ingen tænkte
paa at tage Pardon, og efter en sidste forbitret Kamp ombord blev
hele Besætningen nedhugget1). Erobringen vilde, hvis den var bleven
x) N av n en e p aa S kib ets F ø re r o g de ta p re M ænd, d er stod om ham , hav d e n o k
fo rtje n t at b live o p b ev ared e, m en je g h ar ik k e k u n n et efte rsp o re dem .