FYEN S GJENEROBRING
1 6 5 9
.
147
hvori han befinder sig, og hans Ønske om ikke at skille sig fra sine
Forbundsfæller og Venner, saalænge ikke den yderste, ubodelige Nød
vendighed tvinger ham dertil, kan ikke være større«, indberettede den
spanske Gesandt til Philip IV. Men anderledes stillede Sagen sig
med den svenske Konge.
Harmfuld over, at Love skulde fore
skrives ham, for hvem det halve Europa nys havde skjælvet, og
som havde truet med at ville gaa til Italien med sine Goter, var
C a r l G u s t a v fast bestemt paa ikke at ville lade sig standse i sin
Plan til Danmarks Sønderlemmelse; det kom derfor gjentagne Gange
til heftige Optrin mellem ham og Vestmagternes Sendebud. »I for
trøste Jer paa Eders Flaader«, sagde han til dem, da de indfandt
sig med Fredsforslaget, »og sidde og sammenskrive Traktater, men
je g skal hugge dem igjennem med mit Svæ rd!« For at vinde Tid
lod han imidlertid, som om han ogsaa nok kunde være tilbøjelig til
Fred, naar blot denne ikke hidførtes ved et Magtsprog, men paa
sædvanlig Maade gjennem Underhandling med den Stat, med hvilken
han førte Krig, og i Slutningen a f August Maaned traadte virkelig
Afsendinge fra begge de krigsførende Magter — Svenskerne She -
r i n g R o s e n h a n e og S t e n B i e l k e , Danskerne O l u f P a r s b j e r g
og M o g e n s H ø e g — sammen for at drøfte Fredsvilkaarene. De
holdt deres Møder, hvortil ogsaa Vestmagternes Sendebud havde
Adgang, i 5 smaa Telte, beliggende paa en fredlyst Plads paa Raad-
mandsmarken (Vest for St. Vibenshus) midt imellem de Danskes For
postlinie og den svenske Belejringshærs 1).
Hvor lidet alvorlig disse Underhandlinger vare mente fra svensk
Side, fik man nogen Tid efter et mærkeligt Vidnesbyrd om, idet det
viste sig, at Carl Gustav som Modtræk mod Englands Lunkenhed2)
havde sendt sin Sekretær og højt betroede Mand, P e t e r J u l i u s
C o y e t , i overordentlig Sendelse til Holland for om muligt at under-
kjøbe denne S verigs farligste Fjende.
Coyet skulde i største
Hemmelighed forestille Generalstaterne, hvor nyttigt Sverigs Venskab
1) Iste d etfo r T elte blev d er sen ere h en paa E fteraaret lavet sm aa B in d ing sv æ rk s
h y tter, de saak ald te » F r e d s h u s e « , d er stod indtil F red sslu tn in g en og i A n
le d n in g a f d en n e b lev festligt p yn tede, inden de n ed b rød es.
2) D en 24de A ug u st sejlede den eng elsk e F laad e u n d er A dm iral M ontague hjem .