162 / 209
FYEN S G JENEROBRING
1 6 5 9
.
Krigsskibe og navnlig at ledsage Transportfartøjer fra Kjøbenhavn
til Kiel. Denne Havn var nemlig udset til Samlings- og Udgangs
punkt for et større Landgangskorps, som det paatænktes at sammen
sætte under Feltmarskalk H a n s S c h a c k s Overbefaling. Til Dannelsen
a f dette Korps skulde den kommanderende General i Nørrejylland,
C l a u s A h l e f e l d t , afgive 3 jydske Rytterregimenter og en Del
Fodfolk; Generalguvernøren i Hertugdømmerne, Feltmarskalk E b e r -
s t e i n , skulde levere 2000 Ryttere og 200 Dragoner a f de allierede
Tropper samt 1000 holstenske Ryttere, medens S c ha c k selv fra
K j ø b e n h a v n skulde medbringe 3 Regimenter hollandske H jæ lpe
tropper og den Del af Garnisonens Mandskab, der, efter at Borger
skabet havde overtaget den indre Vagttjeneste, kunde undværes
ved Fæstningens Forsvar. Ahlefeldt skulde tillige for sin Person
indfinde sig i Kiel som Schacks Næstkommanderende, medens
det anbefaledes Eberstein at lade sine tiloversblevne holstenske A f
delinger slutte sig nærmere sammen med de kurfyrstelige Hjælpetropper,
og selv med hele Korpset at tage Opstilling imod Fyen paa Grænsen
a f Nørre- og Sønderjylland. I Løbet af Maaneden arbejdedes der nu
saavel paa Halvøen som i Kjøbenhavn med fuld Kraft paa Udrust
ning, Proviantering m. v. til dette Landgangskorps, og den 23de S ep
tember, efterat Tilladelse til at benytte den hollandske Plaade endelig
var opnaaet, udfærdigedes Forholdsordre og Fuldmagt for Schack
som Korpsets Chef.
Fuldmagten, i hvilken den ovenfor omtalte
Sammensætning a f Korpset nærmere var angiven, var meget om
fattende; den gav Schack en udstrakt Myndighed og saa godt som
frie Hænder. Der blev paa Forhaand tilsagt ham, at Alt, hvad han fore
tog sig og satte i Værk, skulde af Kongen for »godt e rag te s«; alle
Embedsmænd »saavel i vort Rige Danmark som i Fyrstendømmet
Holsten, hvor han ankommer«, skulde yde ham al Assistance og
H jæ lp; han kunde overalt lade paabyde »uden nogen Persons Anseelse
fornøden Kontribution til Armeens Underholdning«, og det var ham
tilladt efter hans egen Konduite offensivt og defensivt at »agere paa
hvilken Province og Insul, som han selv bedst og raadsomst eragter,
at Landgang bekvemmeligst kan ske«. I denne sidste Bestemmelse
indtraadte der dog faktisk en Indskrænkning, idet det var en hemmelig