Previous Page  161 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 161 / 209 Next Page
Page Background

FYENS GJENEROBRING

1 6 5 9

.

1 4 9

at Hollænderne længe havde ønsket at komme i Besiddelse a f en

Flaadestation ved Gluckstadt *); Stillingen som Herre i Storebelt var

heller ikke at foragte. Imidlertid kom det snilde Anslag ikke til at

bære Frugt, det strandede i Ordets bogstavelige Forstand paa An­

holt. Her led nemlig Coyet under sin Overrejse Skibbrud, saa at han

nær havde tilsat Livet, og da han derefter langt om længe ankom til

Holland, var Vaabenstilstanden med Sverig forlængst udløben, og de

hollandske Admiraler havde faaet Tilladelse til paany at gaa angrebsvis

tilværks og Ordre til at behandle Svenskekongen som »opsætsig«

mod Haager »Concerten«.

Den danske Regering var ikke sen med at benytte sig a f den

gunstige Vending, der saaledes var indtraadt i de politiske Forhold,

til at gjenoptage den afbrudte Plan om Tilbageerobringen af de

mistede Landsdele. Udsigterne hertil vare nu noget lysere. Siden

Kurfyrstens Indmarsch i September 1658 vare, som i det Fore-

gaaende anført, Nørrejylland og Hertugdømmerne med Øerne

A ls og Femern vundne tilbage; endvidere havde den norske Hær

under J ø r g e n B j e l k e i December 1658 fuldstændigt renset Norge

for Fjenden, og en lignende Bedrift udførte de kjække Bornholmere

under J e n s K o e f o e d i samme Maaned for Bornholms Vedkommende.

Med disse Landskaber samt Kjøbenhavn, der stadig var belejret, men

som urokkeligt holdt Stand, er imidlertid ogsaa den danske Stats hele

Magtomraade i Oktober 1659 angivet. I Mellemtiden vare nemlig Smaa-

øerne faldne i Fjendens Hænder — Langeland i Marts, Møen i Maj,

og Laaland-Falster i Juli Maaned 1659 — alle dog først efter et ud­

holdende og mandhaftigt Forsvar, der bar nye Vidnesbyrd om, at

ved Kjøbenhavns lysende Exempel var Nationen trindt om vakt til

Daad og Bedrift.

Allerede ved September Maaneds Begyndelse havde Rigshofmester

J o e hum G e r s d o r f sat sig i Forbindelse med de hollandske Admi­

raler for at formaa dem til at holde Belter og Sunde fri for svenske

9

D a K u rfy rsten a f B ran d en b u rg d et foreg aaen d e E fte raa r ry k k e d e ind i H olsten ,

b lev d et tilraad et ham at kom m e H o llæ n d ern e i F o rk jø b e t og b em æ gtig e sig

G lü ckstadt, for h erfra at m o d arb ejde H am b o rg s o g H o llan d s H an d el o g sk ab e en

ty sk S øm agt, som h an selv sk uld e staa i S pidsen for.